Som befaren skibsassistent åbner der sig en lang række jobs på danske skibe, og du kan vælge at arbejde som skibsassistent, eller videreuddanne dig inden for det maritime Danmark. Skibsassistentuddannelsen er nemlig adgangsgivende til rigtig mange maritime uddannelser.

Den Grundlæggende Maritime Uddannelse åbner op for flere uddannelsesmuligheder – lige fra ubefaren skibsassistent til skibsfører, som er den øverstbefalende på skibet.

Når du har gennemført ’Indledende emner’ kan du tage til søs og arbejde som ubefaren skibsassistent. Når du har optjent 12 måneders effektiv sejltid kan du læse videre til befaren skibsassistent eller påbegynde din uddannelse som fx skibsfører.

Som befaren skibsassistent kan du tage efteruddannelsen “Duelighed i sejlads, Erhverv” samt radiokurset “ROC”, som samlet tager 4 uger. Med det må du sejle som styrmand på skibe op til 200 bruttotons, når du også er befaren skibsassistent.

Du kan også læse til kystskipper, sætteskipper eller skibsfører. Eller du kan tage skibsmaskinistuddannelsen på kun et år. Den giver dig ret til at sejle som maskinmester i skibe op til 3000 kW.

Diagram-uddannelser