På denne side vil du kunne finde dagbøger fra elever og besætning/kaptajn undervejs på togtet. Seneste indlæg findes øverst på siden.

10.03.2019

Sidste nat: sejlene er sat

Sidste dag i Frederikshavn er ved at være slut. I morgen starter det rigtige eventyr, og vi kaster fortøjningerne! Dagen i dag er gået med at gøre de sidste ting klar til afsejling – der er blevet sat sejl, holdt brand – og evakueringsøvelser, skrubbet maling, købt de sidste nødvendigheder, og fordi det er søndag, er der også blevet spist både is og kage 🙂
Selvom det er hårdt at være væk fra familien og vennerne, trøster det, at vi på skibet er inddelt i mess – Det er som at få ni nye søskende foræret. I vores mess sover vi sammen, spiser sammen og arbejder sammen. Det kræver tålmodighed og åbenhed at skulle leve så tæt sammen, men det er samtidig utrolig fedt at komme så tæt på hinanden. I vores mess hygger vi os rigtig meget. Vi er gode til at grine med og til tider også af hinanden.
I nat har vi begge vores aller første nattevagt. Det er vi spændte på. Rygterne fortæller både at det er hyggeligt, men også at det er meget kedeligt. Det finder vi snart ud af.

Nu må vi til køjs.
Godnat og sov godt.

//Rasmus #20 og Emilie #6

10.03.2019

En uge på skibet er nu næsten gået og hold nu op det har været intenst! Fra 08.00 morgen til 17.30 aften fyldes vi med informationer og hårdt arbejde. 219 liner skal læres at kende – funktion og navn. Mens det for sejlfolk synes meget logisk, er det et kæmpe terpearbejde for os ”jomfru-sejlere”. Heldigvis er de sejlkyndige (crew og trainees) altid klar med gode forklaringer og hjælp.
Torsdag satte vi togtets første sejl: Fore-lower-topsail. I regn og blæst klatrede en stor del af første quarter op i riggen og ud på masten nøje instrueret af skibets to nye quatermasters. Tempoet var ikke at prale med, men sejlet blev sat og der var stor begestring. Puha, togtet nærmer sig med hastige skridt. I takt med at sejlet blev sat, gav undervisningen pludselig mening. De liner vi skal kunne navnene på, er ikke kun tidsfordriv. Vi skal alle kende til netop hvilke liner der skal hales i og hvilket der skal slackes på, ellers sættes sejlet ikke. Vi skal alle overholde sikkerhedskravene når vi færdes i masterne, ellers sættes sejlet ikke. Vi skal alle have styr på vores knob, ellers sættes sejlet ikke. Det er altså ikke for sjov, når man står 25 meter over dækket på en tynd line, at man skal informeres om, hvornår en ny træder ud. Det skaber rystelser. Nok er vi spændt fast når vi færdes på yardsne, men jeg tror næppe det er sjovt at dingle i 25 meters højde. Ligeledes er det ikke et tilfælde, at vi hver morgen bliver tjekket i vores hængekøjepakning. Selvom det føles absurd hver morgen at skulle mønstre i slud på dækket med hængekøjen i favnen, for at tjekke om nu knobene er rigtige og ikke mindst om den er pakket stramt nok, når nu den bare skal ligge i skabet og vente på at blive hængt op samme aften, er det for at træne vores evner. Vi skal for det første gøre os umage med enhver opgave vi stilles og for det andet bruge vores pakkeevner, når sejlene skal pakkes – og det skal de præcis ligeså mange gange, som sejlene skal sættes.
Når nu vi er ved hængekøjerne, kan det jo passende lige nævnes, at vi allerede nu har ”vundet” 15 minutters mere nattesøvn. I takt med at vi bliver hurtigere til køjepakningen, kan vi nemlig få lov at sove en længere – og det er bestemt brugbart. Folk er ikke ligeså udhvilet, som da vi påmønstrede i mandags. Overskuddet er ved at være brugt op. Det er tydeligt, at vi lever mange tæt. Det betyder også, at det nu mærkes hvor vigtigt det er, at vi er her for hinanden. Det er ikke alle der trives lige nemt med nattevagter og ej heller alle der trives med kulde. Heldigvis er vi sjældent alle ramt af minus på energi-kontoen samtidig, så der er altid nogle til at dele ud af kram og smil. Og hvis vejret er alt for koldt, som det desværre er i øjeblikket, kan vi altid mindes overstyrmanden motto: ”Vi er ikke lavet sukker”. Nå ja, og så kan vi tænke på, at det nu kun drejer sig om et enkelt døgn, før vi forhåbentlig sætter kursen mod sol og varme. Massere af spænding herfra!

Nr. 5

08.03.2019

Dedikeret Til Den Bekymrede Mor
Kære alle bekymrede mødre (og fædre)
Som I ved er intet nyt godt nyt, men her får i alligevel lidt afslørende information om vores behandling ombord Skoleskibet Danmark. Alt hvad der kunne byrde jeres hjerter angående vores velbefindende, vil vi give jer helt afklarende svar på:
Ja, vi får nok at spise, og maden er fremragende! Vi får 3 hovedmåltider om dagen, og man kan altid bede om mere mad, hvis man er sulten. Der er 2 mellemmåltider, så den lille sult også bliver stillet, og der serveres frugt for at forhindre skørbug. Skibets kokke gør et vidunderligt stykke arbejde. Nybagte boller hver morgen, varieret frokost og en horisonts-udvidende middag med tilhørende dessert (hvis vi får fisk).
Ja, vi får (næsten) sovet nok. Når vi trætte kravler os i hængekøjerne, luller bølgerne os i søvn og får vores hængekøjer til at vugge blidt, som dengang vi lå i vor moders favn. Men så snart klokken slår seks, bliver vi vækket af Overstyrmand Poulsens dybe røst, og en ny dag gruer.
Ja, vi er klædt på til vejret, og fryser (næsten) ikke. Naturligvis er vejret uforudsigeligt, men der er ikke langt til ens personlige skab, hvor et ekstra lag tøj kan påtages (medmindre man står 25 meter over havet oppe i masten, men deroppe i riggen er man distraheret af større ting end at fryse). Man skal huske på, at der aldrig er nogen der er blevet så våde, at de ikke er blevet tørre igen!
Så kære alle bekymrede mødre (og fædre): Der er absolut intet at være bekymret for. Alt er vel (indtil videre) og vi ses igen til sommer.

Kys og kram,
Emil #76 og Christian #40

07.03.2019

Onboard DANMARK
So, a few days have passed away since we signed on the ship, and what an experience it has already been. You truly feel an inner joy, when everything you do has some sort of impact on the voyage. This could for instance be storing provisions, washing the dishes, cleaning the deck, having night watch, entering the rig and learning all the lines. For us the largest leap on boundaries came from the rigging. It looks harmful from the deck, but standing 25 meters tall only secured by your own strength, your heart skips a beat.
Of cause the Danish weather showed itself from its best site, so being dry is a missed feeling. That said a sailors’ hands aren’t soft, and it is nice learning it the hard way, because the tour across the Atlantic won’t always be a pleasant ride with sun shining and happy days. But all in all we have enjoyed the first couple of days onboard DANMARK, and we are only looking forward to hoist the sails and head onto the seas.

Rasmus #3 Christian #67

17.02.2019

Danmark i fuld swing
Tiden flyver af sted her på Martec. Den ene dag tager den anden, og lige om lidt er vi ude på Atlanten – juhu! Men først skal de sidste brande slukkes, de sidste krydser svejses og de sidste kilometer løbes.
I går, lørdag, var vi i klasse A og D tidligt oppe, da vi skulle sejle med Læsøfærgen. Det var en stor oplevelse, og vi var så heldige at være vidne til den smukkeste solopgang over Kattegat. På overfarten fik vi både lov til at være med på kommandobroen, og vi fik rundtur i de forskellige maskinrum. Efter 20 minutter på Læsø sejlede vi med færgen tilbage igen. Nogle af færgens andre passagerer morede sig meget over, at vi var sejlet til øen blot for at sejle tilbage igen.
Hjemme på skolen var b-klassen i fuld sving med at gøre klar til aftenens store fest. Kl. 17.15 stod vi alle klar til mønstring nyvasket og pæne i tøjet – nydelige unge mennesker. Hver pige fik tildelt to drenge som dansepartnere, og så eskorterede drengene os til messen. Gangen var oplyst af små olielamper, og inde i messen var der fint pyntet op med guld, blomster og lakridspiber. Snakken gik, og stemningen var høj, mens der blev serveret forret og hovedret. Efter hovedretten var det tid til første danserunde. Ovre i gymnastiksalen stod to professionelle dansere klar til at lære os den amerikanske partydans Swing. Latteren bredte sig og overdøvede næsten musikken, idet vi forsøgte at lære trinene og holde takten. Efter cirka en times dans var det tid til en lille pause, hvor der var arrangeret musikquiz i messen. Anden runde dans var lige så sjov og vellykket som den første. Min dansepartner og jeg prøvede på vores eget initiativ et løft, som var mere eller mindre vellykket. Senere, da vi var færdige med Swing, havde drengene øvet en koreografi, der var hip-hop inspireret, og som de viste for os piger. Det var en fantastisk oplevelse og om noget aftenens højdepunkt. I en sådan grad at tanken om 58 dansende sømænd også i dag har trukket på smilebåndet. Festen blev afsluttet med lækker is og et sidste par dansetrin. Det er helt utroligt fedt med arrangementer som det her, hvor man virkelig kan mærke fællesskabet vokser, og der bliver skabt fælles minder.

Her er vi: fine, rene og klar til fest og dans
// Emilie #6

04.02.2019

“Hvis man ikke snyder lidt, prøver man ikke hårdt nok”
Så er anden weekend ovre, og endnu en uge er startet. Tiden på Martec er ikke til at forstå (ligesom nogle af de københavnske trainees døjer en smule med at forstå det nordjyske). På den ene side flyver tiden afsted, men når man omvendt tænker på alt det, vi indtil nu har været igennem, er det ikke til at fatte, at vi kun har været her i to uger. Tøjet føles ikke længere som et kostume og mønstringerne ej hellere som en leg. Det er hverdag nu. Det er os.
Weekenden stod denne gang ikke på sygning, hvilket resultererede i langt mere fritid. Den blev brugt på både film, svømmehal, spil og (for manges vedkommende) en lur.
Lørdag aften gik bølgerne i messen (spisesalen) højt. Der var maritim aften på programmet, hvilket denne lørdag betød Jeopardy. Kategorierne var følgene: History og Danmark, knots, games, the crew & how many. Vi blev inddelt i 5 hold. Tilfældigt mix mellem klasser og quarters, så endnu engang fik vi chancen for at hilse på nye trainees. Udklædningen på hvert holdteam var op til de enkelte, så der var både skiundertøj, regntøj og solbriller i spil. Kampgejsten blev vagt (i nogles tilfælde mere end i andres). Flødeboller blev spist igennem nylonstrømper, knob blev bundet og spørgsmålsstolen blev et kampmål. Legen blev taget så alvorligt, at selv snyd blev taget i brug – men hva’ pokker, hvis man ikke snyder lidt, prøver man ikke hårdt nok! Aftenen sluttede med en sejer til hold 1 (om den var retfærdig eller ej skal ikke diskuteres). Præmien var håneretten og æren af oprydningen i messen efterfølgende (næste gang vil vi gerne vinde en fritagelse fra en af vores 3 ugentlige rengøringer)
Søndag blev et nyt initiativ startet op: Morgenyoga. Vores søde crew-medlem Nadia er instruktør, og tro det eller lad være, men søndag morgen stillede 14 trainees op 6.15 til morgenyoga i hallen. Pull-up-træningen bliver i den grad taget seriøst!
Morgenvinterbadningen er nu rykket til aftenbadning, indtil vandet atter vender tilbage på den tid af døgnet. Sneen har medført mandefald fra første uge, men vi er stadig nogle stykker der holder i.
På trods af uenigheder om snyd er her stadig mest smil at spore. Holdet er stærkt og efter filmaften søndag med film fra forrige togter, kan vi ikke vente med at indtage skibet !
Laura #5

27.01.2019

Kære Dagbog

Den første weekend som nyfødt skoleskibselev er ved at være ovre.
I weekenden har der været et afslappet skema fra morgen til aften, så vi også har haft tid til at være sammen på kryds og tværs. Nogen har dog været på brandskole, hvilket har været mere krævende. De er alle er vendt tilbage til skolen med sod og aske på huden, som om at de har kravlet ned gennem en skorsten.
Vi har skulle sy vores personlige elevnummer i alt vores tøj – og det er heldigvis ved at være overstået, da det har været en lang og gentagende proces.
Alle elever har været nede på Skoleskibet Danmark og få en rundvisning. Vi har set vores egen lille personlige plads, hvor det eneste private består af skab, kistebænk og hængekøje.
Man kan fornemme at skibet har en stor historie og sjæl over sig – og det kan også mærkes blandt eleverne.
Forventningens glæde til togtet er blusset op, og formålet med undervisningen i værkstederne på MARTEC er begyndt at give mening, da det åbenlyst er afgørende for både individ og besætning at hver mand kan sit kram, når hjælpen ikke er lige rundt om hjørnet, når vi en dag er midt på Atlanterhavet.
I aften vil fædrelandskærligheden komme til syne, da vi allesammen skal se finalekampen i håndbold, hvor Danmark og Norge skal spille. I ved selvfølgelig godt hvem vi hepper på – til trods for at der er én nordmand blandt eleverne.
Skrevet af Emil #76

27.01.2019

Et spring ud i fremtiden til søs
Denne torsdag havde jeg søsikkerhed med min klasse, klasse C. Vi kørte til Sæby svømmehal, hvor vi skulle igennem forskellige øvelser. Til en start fik vi udleveret en immersion suit. Da det kun er one size, sad de meget forskelligt på folk. Jeg selv lignede en neon orange teletubbie, der lige havde fået en fedtsugning.
Vi fik en redningsvest på og så skulle vi ellers op på 5 meter vippen. Jeg blev bedt om at stille mig helt ud til kanten og kigge ned, for at tjekke jeg ikke hoppede ned ovenpå nogen. Så var det ellers bare at springe ud i det. For mig var det ret grænseoverskidende, da jeg ikke er så god til højder. Øvelsens formål er at simulere, at man hopper ud fra et kæntrende skib.
Efterfølgende var der en lang række svømmeøvelser, hvor vi skulle lære hvordan man holder på varmen og svømmer sammen i en kæde hen til redningsbåden. Inde i redningsbåden fik vi introduktion til redningsbådens forskellige funktioner og hvordan man henter en bevidstløs person ude i vandet, uden selv at blive væk fra redningsbåden.
Til slut i forløbet skulle vi helt selv vende en redningsbåd, der lå på hovedet om. Det skal siges at vi stadig var iført dragt og redningsvest, så det er ikke lige den nemmeste opgave at kravle op på bunden af båden, for at vende den.
Når man vender sådan en redningsbåd får man den ned over sig, så man ligger under den og selv skal komme ud efterfølgende. Da jeg vendte båden, fik jeg ikke ordentlig fat i snoren til at kunne trække sig ud med, og fik slugt lidt vand. Dog kom jeg hurtigt selv ud alligevel.
Det var en vildt fed oplevelse, og jeg følte mig tryg hele vejen igennem, på grund af vores dygtige instruktører. Øvelserne kom vi igennem før tid, så resten af tiden måtte vi frit benytte os af svømmehallen, som en flok forvoksede legebørn.
Den efterfølgende teori om sikkerheds udstyret ombord på skibe og redningsflåder var ret tung, men nyttig at komme igennem. Da dagen var omme havde vi alle gennemført søsikkerhedskurset.

Stine #54

26.01.2019

Søfolk på glatis:
Den første uge er gået meget hurtigere end forventet. Vi har brugt det meste af tiden på at sy numre i vores tøj. Ligeså kedeligt som det lyder, lige så hyggeligt er det faktisk. Det giver en god mulighed for at sidde sammen og snakke, da du ikke behøver at bruge al fokus på at sy.
Lørdag morgen lå der et tæppe af sne over hele Frederikshavn. Nogle nød det mere end andre (bl.a. var der nogle, som var ude og rulle sig i sneen og vinterbade tidligt om morgenen), men det var i hvert fald koldt til morgenmønstring.
Efter mønstringen gik vi ned for at se skibet, Danmark. Da det var pænt koldt, og at blæsten ikke ligefrem gjorde det bedre, havde de fleste iført sig deres termokedeldragt.
Klasse D på vej til ’Danmark’. ( Billedet er taget med blitz, det er derfor det ligner lidt nat.)
Selve skibet var ikke helt klart til at tage af sted, men så man bort fra det smårod, der lå omkring, var det et virkelig flot skib. Inde i selve banjerne var bordene og bænkene flot poleret. Vi fik en rundvisning af hele skibet – alt fra toiletterne til stikkeriet, maskinrummet, hospitalet og alle de små depotrum med redskaber til at vedligeholde skibet.
Som ny sejler virker det lidt skræmmende på nuværende tidspunkt at få fortalt, at der er over 200 tovender på skibet, som vi skal kunne alle navnene på; tak for kaffe.
I mellemtiden viste HF-sø’erne os rundt i Frederikshavn. Det sneede en del, så man kunne ikke se så meget, men vi var da rundt omkring for at købe nogle småting.
I aften skal vi se håndbold alle sammen – nede i messen. Vi glæder os rigtig meget til at se Danmark slå Norge og stå øverst på podiet! ( Vi håber vores forventninger vil blive indfriet).
God vind herfra; #33 Anna og #49 Pernille.

25.01.2019

Kære Dagbog,
Jeg er lige flyttet til Frederikshavn. Det er jeg, fordi jeg er startet på en skole der hedder Martec. Om ca. halvanden måned, skal jeg ud og sejle med Skoleskibet DANMARK, hvor togtet går til det skønne Caribien. Inden vi skal ud og sejle, skal vi dog lige have et forløb på værkstedsskolen her på Martec, så vi fatter noget om at begå sig på et skib.
Det er så det, jeg er i gang med nu. Vi befinder os stadig i de indledende dage, så hver eneste dag er fyldt med nye oplevelser og indtryk. Dagene er lange, og pakket med indhold, så man er helt udkørt når man endelig får lov til at lægge sig i køjen om aftenen. Godt er det dog at komme i gang, endelig efter en lang venten.
Udover at lære de andre at kende, er hverdagen gået på undervisning for det meste. I mit tilfælde har skemaet været fyldt med svejselære. Efter at have lært meget om teorien bag svejsning, og en masse om hvilke forholdsregler man tager sig i et svejseværksted, er vi kommet i gang med at svejse i dag. Det er ikke nemt viser det sig. Faktisk er det svært, det syntes jeg hvert fald. Jeg har b.la. lært at man skal huske at bruge den rigtige type elektrode når man svejser, ellers bliver det noget juks. Ydermere har jeg også lært at have den rigtige vinkel når man svejser, eller det er måske ikke helt rigtigt. Jeg er i gang med at lære det. Men det er sjovt, og man kan som vores lærer Lars-Ole siger, tydeligt se at man forbedrer sig lige så langsomt.
Det er dejligt at komme i gang med det man har set frem til i al den tid, og alting er som sagt stadig meget nyt og spændende, selvom en hverdag er ved at formere sig.
Nå… Jeg kan desværre ikke skrive længere, for jeg skal nå at sy numre i det udleverede tøj. Godt 60 styks, så det godt de også har en kaffemaskine 🙂 Tak for denne gang.
Venlig hilsen,
Hjalte