Fire unge med kurs mod en maritim fremtid

Danmark er en søfartsnation. Det har vi været i 1.000 år, siden vikingerne drog på langfart i deres frygtede og sagnomspundne skibe. Til lands er vi en lilleputnation. Til vands er Danmark en stormagt. Verdens femtestørste søfartsnation målt på tonnage. I første halvår af 2020 følger vi fire unge på søfartsskolen MARTEC i Frederikshavn. Vi møder eleverne før, under og efter Skoleskibet DANMARKs 107. togt med 61 af de unge mennesker, som branchen i disse år ikke kan få nok af. For at lytte til de unges drømme, blive klogere på deres møde med skib og skolebænk… og bedre forstå, hvad der fik dem til at sætte kurs mod Det Blå Danmark.

De fire elever på søfartsskolen er (fra venstre):

  • Ednaldo Thiesen de Oliveira, 32 år, fra Klitmøller og Brasilien, instruktør og tjener
  • Signi Andrea Mærsk Svendsen, 22 år, fra Svendborg, sproglig student
  • Louise Lundholm Andersen, 20 år, fra Sorø, HTX-student
  • Carl Christian Rose Morgenstjerne, 21 år, fra Gentofte, soldat i Livgarden

Af Henrik Kastoft, freelancejournalist

Det er søndag aften. Mørket har opslugt Nordjylland. Endnu et dybt lavtryk fejer hen over landet med blæst og regn i byger.

Undervisningslokalerne på søfartsskolen MARTEC i Frederikshavn falder næsten i ét med februar-mørket. Men i beboelsesblokken lyser stadigt flere værelser op, efterhånden som eleverne på den Grundlæggende Maritime Uddannelse, GMU, vender hjem efter en obligatorisk og forlænget friweekend.

For eleverne på MARTEC er skolen synonym med hjem.

”Det var dejligt at besøge min mor på Ærø i weekenden, spille håndbold med veninderne og tanke ny energi. Men… hvis jeg skal være ærlig, har jeg glædet mig til MARTEC, lige siden jeg tog herfra torsdag eftermiddag”.

Saltvand i blodet fra barnsben

Signi sætter sig i en lædersofa i et hjørne kaldet Coach Corner. I hænderne holder hun et nyindkøbt sæt spillekort. En af favoritterne i kortklubben er Whist. De gamle spillekort var dog så slidte, at både makker og modstandere kunne genkende spar, hjerter, ruder og klør nærmest i blinde. Derfor har 52 nye spillekort og fire jokere nu fundet vej til Frederikshavn.

Signis vej til MARTEC, Skoleskibet DANMARK og uddannelsen som ubefaren skibsassistent begyndte i disse dage for præcis et år siden. På den sydlige halvkugle:

”Jeg stod på tærsklen til mit fjerde sabbatår. Undervejs har jeg blandt andet boet et år i Chile. For et år siden var jeg i Ecuador, da en veninde skrev, om et togt med skoleskibet var noget for mig? Jeg tænkte straks: Gud ja!”

Søfart har alle dage været en brik i Signis liv. Om end langt ude er hun i familie med den navnkundige rederifamilie, hun deler mellemnavn med. Hendes morfar var kaptajn på FULTON. Og Signis mor var tidligere i Søværnet med udstationering på Færøerne.

”Jeg har ikke sejlet på egen hånd, men som barn var jeg med ombord på Nationalmuseets ANNA MØLLER, som i dag bliver restaureret i Holbæk. Jeg tror, de oplevelser i barndommen gør, at jeg altid har vidst, jeg skulle på eventyr. Ud og prøve mine grænser af. En lang teoretisk uddannelse er ikke en vej frem for mig. Jeg har veninder, som går på universitetet, læser bøger dagen lang og skriver bachelor. Jeg misunder dem ikke… jeg vil se verden”.

Fra én vindkraft til en anden

Eventyrlyst er et brændstof, unge mennesker kører langt på literen med. For Ednaldo – eller Eddie som kammeraterne på skolen kalder ham – er MARTEC og Skoleskibet DANMARK et trin op ad hans karrierestige:

”Med mine 32 år er jeg alderspræsident. Jeg kommer fra Brasilien og mødte for godt fem år siden en dansk pige, som jeg i dag er gift med. Vi rejste sammen til Danmark. Først arbejdede jeg i vindmølleindustrien. På et tidspunkt flyttede fabrikken til udlandet. Jeg fik i stedet hyre hos Fjord Line som rederiassistent, senere som tjener. Sproget er da en udfordring, men jeg drømmer om en dag at blive skibsfører eller maskinmester”.

Ednaldo bor til daglig i Klitmøller eller Cold Hawaii, som den lille fiskerby på Vestkysten dygtigt har markedsført sig som. I modsætning til de fleste andre elever på MARTEC rejser han ofte hjem på weekend for at være sammen med sin hustru, der ligesom han selv er inkarneret surfer.

”Du kan sige, at kærlighed bragte mig til landet Danmark og til Skoleskibet DANMARK. Nu er jeg i gang med at blive klogere på mine muligheder indenfor søfart. I Brasilien havde jeg etableret mig med et godt job og tjente til dagen og vejen som instruktør for surfere og med udlejning af sejlbåde”.

Ednaldo smiler og ser over på Louise i sofaen til venstre for ham:

”Og ja, jeg har været i toppen på et sejlskib… hold op der er langt ned!”

De unge på den maritime grunduddannelse har for længst lært, at på Skoleskibet DANMARK ”kravler elever ikke op i master”. De går til vejrs i toppen.

Åbner øjne for nye muligheder

”Jeg skal i toppen… det bliver så fedt,” svarer Louise prompte.

Ingen elever bliver tvunget op i toppen af de 38,60 meter høje master. Tvang er omsonst – når der er frivillige nok. Louise er én af dem, og hun kan dårligt vente, til Hold 107 drager mod Esbjerg, hvor skoleskibet ligger til kaj efter en omfattende renovering og modernisering på Esbjerg Shipyard.

”Jeg har aldrig set skibet, men hørt. at det skulle være så smukt. Og i tip-top stand efter restaureringen i efteråret. Da vi begyndte på skolen kort efter nytår, talte vi meget om skibet og togtet. Ret hurtigt lærte vi hinanden at kende og skibet trådte lidt i baggrunden. Fagene og undervisningen fyldte til gengæld meget i hverdagen. Nu nærmer vi os togtet. Dag for dag kryber skibet ind under huden på os igen”.

Louise fik i sommer sin studenterhue på Sorø Akademi. Derefter rejste hun til Sydamerika uden helt at vide, hvilken uddannelse hun bagefter ville vælge.

”Min far har en kollega, hvis datter har sejlet med DANMARK. Da jeg hørte om det, var jeg ikke i tvivl. Det skal prøves. Jeg gik ind i det med åbent sind, men uden nogen plan. Indtil videre må jeg sige, at MARTEC og skoleskibet har åbnet mine øjne for helt nye muligheder. Jeg ved ikke med sikkerhed, hvad jeg skal bruge uddannelsen til… måske skibsfører? Men jeg ved, at jeg bliver klogere på en virkelig fed måde”.

Ringeklokken bimler. Snart er der myldretid på gangene og luften fyldt med højlydt snak fra unge mennesker i sorte arbejdsbukser og marineblå sweatre mage til Søværnets.

”Ja, man skal virkelig gøre sig umage for at finde et roligt sted her på skolen… vaskekælderen er nok bedste bud,” siger Louise med et skævt smil.

Trængslen skyldes, at MARTEC i øjeblikket også huser elever fra den landbaserede Grundlæggende Maritime Uddannelse og HF Søfart. Tomandsværelserne er midlertidigt møbleret om med fire køjesenge i hver.

Louise trækker på skulderen.

”Pyt, vi har det godt sammen. Og trængslen bliver jo kun værre lige om lidt… på skibet”.

B-hold med overskud

Sidste elev, der sætter sig i sofaen, er Carl. Med i sin rygsæk har han en uddannelse i Livgarden og stolte maritime familietraditioner.

”Min oldefar arbejdede som skibsbygger på B&W. Senere blev han tolder og hjalp jøder over Øresund til Sverige under Anden Verdenskrig. Min morfar – som stadig lever – sejlede for ØK, blandt andet med SONGKHLA, verdens første skib med turboladet dieselmotor. Min egen far har dyrket sejlsport, og jeg selv har duelighedsbevis. Men egentlig tænker jeg ikke, at sejlerfaring bringer nogen elev langt foran andre. På et skib er alle kompetencer og mennesker vigtige… allervigtigst er samarbejde og handlekraft”.   

Carl har en veninde, som sejlede med på Togt 106. Fra hende ved han, hvor svært det er at sætte ord på eventyret. Som hun kort sammenfattede det: ”Der er alt at fortælle… og intet at sige. Ord slår ikke til”.

Ligesom kammeraterne på skolen har Carl gjort sig mange tanker.

”Jeg tror, det bliver hårdt. Jeg er spændt på, hvad der sker, når vi begynder at gå ned på søvn, men stadig skal være skarpe. Fra Livgarden ved jeg, hvor vigtigt det er at have overskud og hjælpe hinanden. Energi smitter”.

Allerede på land har Hold 107 vist overskud. På et tidspunkt kom det frem, at eleverne ikke ville få den traditionsrige hvide skibsuniform, men så tog Carl og andre frivillige affære. Et udvalg satte sig for at skrive ansøgninger til fonde og private virksomheder for at søge økonomisk støtte til standsmæssig uniformering af de 61 elever.

”Kortvarigt følte vi os som et B-hold, men vi vendte skuffelse til viljestyrke… nu skulle The Rat Pack vise, hvad vi dur til. Og det er faktisk blevet en ret fed identitet for Hold 107”.

Ambassadører for en søfartsnation

Slutningen på historien blev, at skolens administration skiftede kurs, inden elevernes ansøgninger forlod adressen. Derfor vil også det 107. togt være et kridthvidt sejlskib mønstret med elever klædt i lige så hvide uniformer ved særlige lejligheder.

”Nu har vi fået alle dele af uniformen. Kun rundhuen mangler og den kommer én af dagene. Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor meget det betyder for os at repræsentere landet vort, en stolt og stærk søfartsnation. Det betyder i hvert fald meget for mig”.  

Det kunne tyde på, at Hold 107 har fat i den lange ende. Hvor end eleverne banker på udenfor skoletid, bliver de budt indenfor på broen eller i maskinrummet. Om det er EXPRESS 2 på Molslinjen, Læsøfærgen ANE eller CROWN SEAWAYS på DFDS-ruten til Oslo får de unge håbefulde en varm velkomst, når de fortæller, at de er elever fra MARTEC og Skoleskibet DANMARK. Snart flyder det med anekdoter fra styrmænd og maskinmestre, som selv har en fortid på skoleskibet.

For eleverne på Hold 107 er skolen nutid og skibet meget nær fremtid.

På græsplænen ud for gymnastiksalen og riggerloftet er eftermiddagens fysiske træning i fuld gang. To elever vælter rundt med tunge traktordæk. Andre bærer sandsække i strakte arme over hovedet. Eller trækker i tovværk med tunge genstande bundet fast i modsatte ende.

At sejle en tremastet fuldrigger kræver vakse hoveder og spændstige muskler. Og stærkt sammenhold.

Og der er vist ikke meget at være i tvivl om: Hold 107 er klar!

Hold 107

Består aktuelt af 61 elever (mod normalt 80). To elever er stoppet undervejs. Eleverne begyndte deres uddannelse som ubefarne skibsassistenter mandag 6. januar 2020. Kønsfordelingen er 25 pct. unge kvinder, 75 pct. unge mænd. Prisen for et halvt års uddannelse og togt er omkring 25.000 kr. Uddannelsen er SU-berettiget.

Om skibet

I næste afsnit af serien på i alt tre artikler træder vi ombord på Skoleskibet DANMARK sammen med Signi, Ednaldo, Louise og Carl til de sidste forberedelser inden afsejling.

Voyage 111
Åbent for ansøgninger

> Sejlplan 2021 

  • Uddannelsesniveau:

    Maritim Adgangsgivende Grunduddannelse

  • Varighed:

    20 uger

  • Adgangskrav:

    > 9. klasse

    > Mellem 17,5 - 23 år

    > Gyldigt sundhedsbevis

    > Personlig samtale

  • Økonomi:

    SU berettiget