04.12.2021

Hi at home, merry Christmas.

We have now been in Frederikshavn for 6 days, the time flies away. We are standing at the Flådestation on our nightwatch 2-4 and was thinking about writing home to you guys. Today we got the sad news, that we can’t show our relative the ship, we were looking forward to showing you our home we had the last 3 months. Anyway we will get the best out of it. In these days we are having fun with the down rigging. We are a lot of different teams like the fore-, main- and mizzenmast, engine department, catering (nice job!!) and the deck team (The best team ;))

Merle and I (Julie), are on the deck team and we clean the deck and organize the containers on shore.

Today it was the first day in 2 days we could walk on deck. There has been a big snowstorm and a lot of ice in the rigging. We could only walk down below, because the ice felt down from aloft. We have to go out with safety helmets and life vest and that gave a lot of laughs – but it was a good thing, because a lot of ice felt down. Because the first day with the snowstorm was the 1st of December we had a cozy time. There was a Christmas cookie workshop, and we are the first voyage in maybe 10 years who have the possibility to make Christmas cookies, and of course eat a lot while we were baking them. On the berth deck there was shown the new Christmas calendar on tv2 and then we continue with Natholdets Christmas calendar and of course jul på vesterbro. In the forward hall there was a movie going on.

Early today when we got the news that we could walk safety on deck, we started to work outside again. There was a lot of snow shoveling and salt spreading. Merle worked with the charthouse tarp, which took the whole day and 5 people to put on. We have to protect the vanish!! I was helping the catering in galley with making meatballs for lunch. We are chilling between the berth decks and enjoying the last days. Port watch got shore leave today, so we are hoping starboard watch is allowed to leave tomorrow. Now we have to do our fire round and wake up the people for the next shift. We will also enjoy two and a half hour of sleep before they come and wake us up 6.30.

Goodnight and see you soon

#67 – Merle, #43 – Julie and #69 - the Laundryman Christian

04.12.2021

I dag er det den 3. december, og vi på Danmark er i fuld gang med nedrigningen af skibet. 

Den 1. december startede ud med snestorm i Frederikshavn, hvilket jo er perfekt for julestemningen, men lettere upraktisk i forhold til arbejde på dæk og i riggen. Is og sne faldt ned fra riggen, og det resulterede i, at hoveddækket blev lukket, landlov blev aflyst, og vi måtte kun bevæge os udenfor ved højst nødvendighed med sikkerhedshjelme på. Derudover gør det også alt en smule koldt, men hvad betyder det for en flok sømænd med flyverdragter. De dragter bliver brugt flittigt. 

 

Men når der nu ikke er snestorm, så er vi i fuld gang, og det er på en lidt anderledes måde end hvad vi har været vant til. I stedet for at være inddelt i vores skifter, er vi nu blandet på kryds og tværs og delt ud på 7 hold, med forskellige ansvar. 

Vi har de benhårde dagmænd, der står op hver morgen kl. 05:25, for at koge, stege, bage og kokkere til alle os andre. Så har vi de stærke mini-maskinmestre, der suser rundt og sørger for at Frichs er klar til værft, og generelt at skibets teknik kan gå i vinterhi. 

Næste team på banen er vores dækhænder. De har det kolde overblik og sørger for geniale systemer, så vores inventar ikke tager skade af frosten, og så det næste togt kan finde alt, når de en gang skal rigge op igen. 

Til slut har vi de tre righold - Krydstoppen (the X-Men), storen, og sidst men ikke mindst fortoppen (the hoeboes). De sørger for at alt fra riggen bliver taget ned og bliver pakket ordenligt sammen. 

 

I flere dage i træk er vi nogle stykker der er blevet sendt til martec for at arbejde på riggerloftet, hvor vi både har pakket sejl sammen og hængt nye op til tørre. Det har været hyggeligt at være tilbage på gode gamle martec, for meget vand er løbet forbi os siden vi i sidst var der, i vores værkstedsforløb.

 

Jeg (79) er en del af the hoeboes, og har taget vores inderkløversejl ned, pakket vores gordinger sammen, og hjulpet med at hænge de mange sejl til tørre. Det er vigtigt når sejlene skal ligge længe at de er helt tørre så de ikke mugner. Det er en smule svært i det våde vejr, men der er mange gode løsninger, og vi lader os ikke slå ud af det kolde vejr. Jeg synes at det at være med til at nedrigge et skib giver en god forståelse for både sejl og hvordan skibet er bygget op, og hvor meget arbejde der ligger i at gøre klar til at sejle sådan en fuldrigger. 

 

Jeg (15) er en stolt X-Man, så denne uge bruger jeg omkring krydstoppen. Jeg har blandt andet brugt igår på at smøre alle smørenipples rundt omkring på masten og ræerne. Det er ikke det nemmeste at have en "greasegun" med i riggen, og arbejdsstillingerne var lidt kompliceret - men alt i alt var det en fed opgave, især fordi temperaturen var bare lidt højere end de andre dage.

 

Måske lyder det ikke ret fedt på skrift, men det er det altså i virkeligheden. Vi nyder de sidste dage fuldt ud, og gør også vores bedste for at skabe julestemning ombord. Hovmesteren har holdt småkage-workshop, vi har et kalenderlys som vi skærer af istedet for at brænde (åben ild er jo ikke så smart med alt den træ) og så er de fleste af eleverne også med på at lege nisser for hinanden. 

Vi lever godt, arbejder hårdt og spiser utroligt meget kage og tømmer kistebænkene for de sidste snacks. Som maskinmester Johan har lært os; en motor kan ikke fungere uden brændstof, og det tager vi til os. 

 

Det var en lille opdatering på livet ombord på flådestationen i Frederikshavn hvor det hele startede og også kommer til at slutte for togt 111.

Er vi ved at være trætte når nu vi har været ude og sejle så længe?

- svaret er Ja, men vi er absolut ikke trætte af skibet eller af hinanden og for 15 og 79 kunne vi da godt tage en tur til med det samme, eller måske bare efter en lille juleferie.

 

Vi hygger videre, og vi håber i gør det samme. 

Knus og kram 

Sarah #15 og Laura #79. 

24.11.2021

”Goooooodmorning! Get up, get up, get uuuuup” lød det endnu en uundgåelig gang fra kære Sebastian, den utrættelige og altid lydte 2. kvartermester, for op skal vi jo. Skibet står aldrig stille, og selvom vi kun har fået et par timer på øjet siden nattevagten i nat, så venter kaptajn Karl og overstyrmand Poulsen til morgenmønstring kl. 8. Hængekøjen sures og det varme tøj på, ca. 3 lag efterhånden og op af trappen tramper vi allemand. Synet vi møder i de her dage, er vi blevet enige om, minder os om noget hjemligt. Himlens skyer og blå farve er, på en uforklarlig måde, bare nordisk. Rundt omkring os, er horisonten nu fyldt med diverse olieplatforme, hvilket gør det let at gennemskue at vi har ramt Nordsøen. Den meget omtalte og tilsyneladende frygtindgydende Nordsø, som nærmest er blevet til en gyserhistorie der rejser hårene i nakken. Ja den? Det går så ganske fint. Vi tør næsten at sige, at det går flyvende – det føles sådan med den fart vi har sneget os op på, grundet en kombination af strømmen og vinden. Det sker flere gange dagligt, og for et par dage siden – på timebasis, at havets bølger melder sin ankomst på dækket, endda uden invitation – de skal dog helst komme når vi er klar i ”foul weather gear”, altså i olietøj og søben – ALTSÅ regntøj og gummistøvler!

Det er dog svært at planlægge altid, så når der høres et tungt ”BANK” mod skibssiden, plask over rælingen og så et par hvin fra de uheldige, så arbejder vi videre uanset hvad vi laver. På en nattevagt stod vi og brasede krydsmasten midt på dækket hvor der væltede en ret stor bølge over os, og fingrene i forvejen var rimelig kolde, men vi fortsatte med at hale i takt og i stilhed for at kunne høre ordrene. Det giver en følelse af fællesskab og stærkt sammenhold.

En aften bestemte besætningen sig for at lukke banjerne af, af sikkerhedsmæssige årsager. Det betød at de vandtætte døre, som altid er lukkede, blev åbnet op, og vi kunne bevæge os gennem skibet på samme dækniveau – pludselig kunne vi ikke finde rundt. Hvordan kommer man op på toilettet? Og hvor ligger stikkeriet egentlig henne? Vi udnyttede muligheden for ekstra hyggetid på tværs af banjerne, og fik søde 2. maskinmester Johan til at læse højt for os inden hængekøjetid.

På sådan et stort skib, men så lille et lukket samfund, går mange rygter hurtigt rundt! Vi hopper på hvad som helst, og noget er da værre end andet at tro på, men en dag gik rygtet at vi ikke har mere gær. Det kunne da ikke passe, men jo, den her gang var det ikke bare et rygte, vi HAR ikke mere gær. Send gerne med flaskepost – Vi tager imod med kyshånd 🙂 Pjat, Hovmester Jakob og de dygtige i catering crew har styr på det med gode ideer og surdej. Forresten er frugt og grønt også ved at slippe op – så vores adresse er: Midt-på-havet vej 2, i Kattegat, ca. der hvor stjernerne skinner mest og der bliver sunget allerhøjest – så vi ser frem til jeres bidrag!

Godt vi snart skal ligge for anker. Flere af os trænger til et afbræk fra rutinerne herombord efter et længere stræk fra Azorene til Danmark. Vi snakker meget om hjemme, og hvor rart det skal blive at se familie og kære igen! Men også om, hvor skørt det bliver ikke at skulle have en hverdag ombord på det her skib længere, og ikke at skulle omgås de mennesker vi nu har set på siden august. Det gør også at vi værdsætter og nyder den sidste tid her lidt mere – selv når vi bliver vækket af Sebastian med et ”Goooooodmorning! Get up, get up, get uuuuup”.

Amalie #27 & Mia #35

19.11.2021

Halløj til jer alle derhjemme,
De sidste par dage til søs har været med massere vind og vejr i sejlene. På trods af gråt vejr og bølger ind over dækket, så sejler Danmark lystigt hjemad. Vi er i Nordatlanten og har på det seneste sejlet langs den irske kyst op mod Skotland og den længe frygtede Nordsø.
Bølgerne på dækket gør det hele lidt sjovere i og med vi har fået vores helt egen private skøjtebane, hvor man en gang imellem, får lov at hjælpe en våd kammerat op af randen. For nogen, bliver dagene længere end for andre. Det kan være lidt træls kun at have vådt fodtøj tilbage. Som sagt før, vi glæder os til Nordsøen.
For 3. kvarter har den stået på red day. Normalt er red day en lang teoretisk dag med en masse forskellige fag, men i dag var dog lidt anderledes. Vi fik i stedet noget information om, hvad der skal til for at blive henholdsvis Maskinmester og Styrmand, og gjorde os selv lidt klar til de kommende eksamener i Navigationsfaget og Marine Engineering.
Forandring fryder og i aften kan vi se frem til frokost til aftensmad. Vores hovmester Jakob har set til, at dagenes varme mad serveres ved frokost tid frem for vores normale rutine. Herefter står den på hygge inden køjerne og en nattevagt med John. Noget jeg ikke er i tvivl om, at man kommer til at savne efter et ophold på Skoleskibet, er de innovative vækninger fra kvartermestrene. Om det er John med en højtidelig, inspirerende og alt for lang tale klokken 2 om natten eller Sebastian, der skråler løs, rusker og dasker til alle køjer der kommer i vejen for ham, så kommer man op.
I morgen er vi dagmænd, og måske hvis vi er heldige kan vi se frem til en dag med massere af sejlhåndtering. Udover det er alt vel, vi nyder den sidste tid ombord, og ser frem til at se jer alle igen.
#45

17.11.2021

Hej derhjemme!
Dagen I dag har været en hel del anderledes en den plejer, det har nemlig været en “Seaman Sunday”! Det betyder en fridag for os ombord udover 2. skifte som var dagmænd og sejlvagt – nogen skal jo lave mad og holde os sejlende. Så mange tak til dem!
Vi skal jo helst ikke kede os, så for nogle startede dagen ud med den daglige rengøring, mens andre fik undervisning af lægen i at sy sting. Det ved man jo aldrig, hvornår man for brug for. Herefter var der en workshop med Celina, en tidligere kvartermester, i sejlmageri for dem der har interesse for det.
Efter delikat frokost (made by 2. skifte, selvfølgelig) fik vi land i sigte – Irland! Vi nærmer jo også Frederikshavn.
Vores hovmester Jacob afholdte også en workshop, hvor han lærte bage lystne trainees at lave en mean surdej. En surdej lavet på Atlanterhavet! Endvidere, afholdte vores overstyrmand og bådsmand en vaskeægte fællessang. En optræden fra de to er en klasse for sig.
Efter en velfortjent tre-pause (med drømmekage) stod den på brand- og evakueringsøvelse, hvilket var dejligt at få genopfrisket.
Sidst på dagen stod den på den uundværlige aftenrengøring udført af 4. skifte. Det betyder også at dagen lakker mod ende. Der er mange flittige trainees, som har benyttet dagen på at lave projekter til skibet. Der er blevet lavet en pose mere til ekstra tøj til nattevagten, der i gang i et gardin til tømreværkstedet, en kniv til at skære reb og en masse andet.
Nu skal vi snart til at hænge vores hængekøjer op, så vi kan nå at få en smule søvn inden de dejlige (men kolde) nattevagter.
Atlanterhavshilsner herfra,
Iris #48 & Helena #21

14.11.2021

Hej derhjemme

Her går det super! Vi nyder livet ombord og hinandens selskab. Vi startede dagen ud med brunch, som det er tradition hver søndag. Vi fik derfor æg (dagmændene i Stikkeriet slog 240 æg ud i går), bacon, lækre boller med hjemmelavet hybenmarmelade og ost og juice. Og så var der selvfølgelig havregryn, cornflakes og rosiner, som er en del af den faste morgenmad.

Herefter stod den som vanligt på morgenmønstring, hvor der blev sunget Det er i dag et vejr til trods for den kølige luft og overskyede himmel. Det har ellers været dejligt vejr med solskin og temperaturen har ligget over 20 grader siden Ponta Delgada, men vi begynder at kunne mærke, at vi sejler mod det kolde nord. Det er blevet noget koldere, specielt på nattevagterne, og dagene er også blevet kortere. Den gode vind vi har nydt de sidste par dage, gør det heller ikke varmere, men det tager vi nu gerne med! Vi har sejlet omkring 7-9 knob, hvilket vi alle er godt tilfredse med.

Vi har derfor også fået udleveret vores termokeddeldragt i dag. Den er ikke nødvendig endnu, men når vi snart kommer op omkring Skotland og efterfølgende ud i Nordsøen, skulle det blive meget koldt. Og det fylder da også mere og mere i snakken ombord, specielt ved bordet når vi spiser. Specielt Nordsøen har spøgt i manges baghoved siden den første halve uge, der sendte de fleste af os elever tidligt seng på tomme maver... Men vi tager det med et smil, tror på, at søsyge er noget, vi har lagt bag os og glæder os også til den flotte tur - og som vi siger, en kold tur omkring Skotland og Nordsøen i november er også fede oplevelser. Specielt at kigge tilbage på 😉

Når det ikke er det kolde nord, der bliver diskuteret ved bordet, er det specielt emner som ”Den store Bagedyst”, jul og fremtidsplaner, som fylder. Derudover bliver der lavet alverdens lister over ting vi gerne vil, når vi kommer hjem. Det kan fx være hvad vi gerne vil spise, hvilke film vi skal se og ellers generelt ting, vi glæder os til at gøre (sove på maven er noget mange ser frem til).

Ellers har dagen i dag været som mange andre, altså med vedligholdelse og undervisning som normalt. Der har dog været afsluttende prøve i marine technology for et skifte, og ”quiz” i navigation for et andets. Og fordi det er søndag var der blåbærmuffins til eftermiddagspausen, det var også et stort hit. Nu er solen ved at gå ned, og vi nærmer os aftensmaden, som i dag består af gule ærter og pandekager med is – mums!

Vi håber, at I alle har det godt derhjemme!

Mange hilsner

#38, Johannes

13.11.2021

Hej derhjemme,
Her på Danmark har vi det forrygende. Vi nyder tiden sammen og solen mens den stadig er her. Sommetider taler vi om, hvor taknemmelige vi er for vejret, for vi har virkelig haft meget solskin her på togt 111. På hjemturen mod Frederikshavn, hvor vi formentlig sejler vest om Skotland, kan vi med al sandsynlighed forvente et noget hårdere vejr end vi hidtil har været udsat for. Dog kan det være virkelig sjovt når der er høj sø med bølger skyllende indover rælingen, så det tror jeg såmænd bliver meget godt!

Til morgenmønstring klokken 8 sang vi først ’Kære linedanser’ fra højskolesangbogen og efterfølgende sang vi fødselsdagssang for Jénny, som fylder 23 år i dag. Det er altid hyggeligt, når der er en, der har fødselsdag ombord på Danmark og man bliver virkelig fejret i stor stil – jeg glemmer i hvert fald ikke min 20-års fødselsdag lige foreløbig. Overstyrmand Poulsen og bådsmand Bichoff var svært begejstrede, da de som det sidste punkt under mønstringen meldte ud, at i dag forhåbentlig er dagen hvor vi fanger tun – og gerne nogle stykker... Indtil videre på togtet er det kun blevet til en enkelt lille fisk, og da der er tradition for at hænge fiskehalen op i kabyssen, ville det da være skægt at få nogle flere fisk på krogen.

Vi er så småt gået ind i eksamensperioden, hvilket jo er en god mulighed for at vise alle de ting man har lært, og færdigheder man har tilegnet sig ombord på skibet. Jeg synes, at vi trainees er gode til at hjælpe hinanden med at læse op, ligesom crewet velvilligt forklarer diverse ting igen samt tålmodigt svarer på opklarende spørgsmål der måtte være dukket op.

Det er på mange måder underligt at vi nu er på vej hjem, og at dette fantastiske eventyr lakker mod enden. Det er ambivalent i den forstand, at man virkelig holder af den meget oplevelsesrige hverdag til søs, samtidig med at man også glæder sig til at se sin familie og sine venner hjemmefra igen. Heldigvis varer venskaberne herfra ved – lige nu ser vi for eksempel frem til en hyttetur, når vi er hjemvendt i december og en skiferie i starten af det nye år.

Ingen tun er bidt på krogen endnu, så vi vil i stedet nyde en velstegt kylling med tilhørende brocolisalat til aftensmad

Kærlig hilsen Alina #76

12.11.2021

Kære Landkrabber,
Her går det stadig godt!
Ponte Delgada havn var den sidste havn vi i fællesskab sejlede ud fra – Nu har vi kun en havn tilbage, og så er vores eventyr ved vejs ende. Det er en mærkelig tanke, at dette eventyr stille og roligt går mod enden. Dog ser jeg meget positivt på det og prøver at nyde så meget af nuet som overhovedet muligt. For det er skønt at se den udvikling vi alle har været igennem, specielt Lærke #5, har virkelig lært at tage fat når der skal arbejdes. Vi er blevet en stor familie og vi bliver mere og mere selvstændige når vi skal lave ”sail-handling”. Det er skønt at se, hvad der er sket og hvordan vi er begyndt at tage ejerskab. Dertil kommer den store sejler familie ”Danmark” har beriget os med. Venskaber som man ikke er i tvivl om, vil vare ved resten af livet.
I disse dage sætter vi en del sejl og i går formåede vi at sejle med fuldplade på square-sails. Men det varede desværre ikke ved længe – For godt 3 timer efter vi havde sat alle sejlene kunne vi tage dem alle ind igen, fordi vinden så godt som forsvandt. Det var virkelig øv, for som I nok kan regne ud, så vil vi allerhelst sejle for sejl. Men så fik vi øvet at sure/beslå sejl.
Til trods for liv og glade dage, bliver nogen af nattevagterne også brugt på at vende, hvad man virkelig ser frem til når vi vender hjem. Heriblandt er venner og familie en selvfølge, men udover det kommer der også en masse banale ting, som at sove i en seng uden at skulle hænge den op først, kunne spise uden rammer og en sticky-mat på bordet og når ja, at man ikke skal tænke over om glasset med vand vælter udover en, fordi der er god bølgegang og vi derfor ruller fra side til side.
Jeg glæder mig til at se jer alle når vi igen vender hjem til Danmark!

Vh Katrine #09

10.11.2021

Goddag!
Det er i dag den 10/11-21 hvilket betyder at der nu kun er ca. 20 dage til vi runder Skagen og når Frederikshavn. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg endnu ikke helt ved hvorfor jeg har valgt at skrive det her dagbogs indslag, men ikke desto mindre skal i ikke slippe. Det kan vel fungere som alle de andre indslag. En lille catch-up på livet til søs.
Efter Azorerne er vi stille og roligt faldet tilbage til den sædvanelige og nogenlunde stabile rutine. Overstyrmand, Poulsen, er igen kommet ombord og har taget styringen tilbage fra Nadja, som fra Dublin til Azorerne tog sig af os. Fremadrettet skulle vi gerne kunne følge lavtrykket nordpå og derved sejle for sejl- i hvert fald et par døgn endnu. Alt det er jo ting I derhjemme kan følge med i, meget mere præcist end eleverne her ombord kan, og nogle af jer har sikkert allerede helt styr på det. Jeg ved da i hvert fald at jeg derhjemme har nogle der følger tæt med. Det er sgu en rar følelse! Der er meget snak om de forskellige savn folk har derhjemme og det tror jeg kun er sundt. Det er rart at blive bekræftet i at det man har derhjemme faktisk er værd at holde fast i, og derfor vende hjem til. Det er i det store hele ikke voldsomt langt tid vi er væk hjemmefra, men for mange af os, og da også i mit tilfælde, er det da det længste jeg er gået uden familie og venner. Det har jo så givet anledning til at skabe nye venskaber. Vi har allerede konstateret at der ikke går langt tid før end at vi kommer til at savne hinanden og prøver derfor at planlægge julefrokoster, skiture, weekendbesøg osv.. Højt humør og stor optimisme!
Selv er jeg fandeme glad for at jeg sendte min ansøgning, da jeg gjorde. Der er selvfølgelig ting man går glip af derhjemme. Nogle ting og øjeblikke man ikke kommer til at få igen. Det man har fået til gengæld er en uvurderlig (ca. 20.000 kroners) oplevelse, der forhåbentligt bliver med os resten af livet. Det skulle man da være en dum skid for ikke at kunne sætte pris på, som min mormor rigtig nok ville have sagt det.
I må undskylde hvis det er rene gentagelser alt det her, men sådan er det. I nyder vel lige så meget at høre fra os, som vi nyder at fortælle om livet ombord, både på godt og på ondt. Så her fik i så mit lille indslag. Vi må se om ikke man kunne risikere at jeg, endnu engang, blev inspireret og forfattede lidt mere. Sikke en spænding.
Der vanker store kys os kram når vi nu går i land i Danmark!
God vind til os! Håber og glæder mig til at se jer i Frederikshavn! Vh. #2 Marius Rode

06.11.2021

Vi takker mange gange for sponsoratet og for en mindeværdig dag på Azorerne. Den vil vi gerne dele med jer. Uvisse stiger vi på bussen velvidne om, at vi forhåbentlig vil opleve Azorernes smukke natur helt tæt på. Første indtryk af øen er, at det er enormt frodigt, og der er køer, hvor end vi kigger hen. Den eneste rute er den sceniske, og kort efter afgang åbner landskabet sig op for os. Azorerne består af pukkelformerede bjergtoppe, i mellem dem er der kløfter så langt øjet rækker. Det virker surrealistisk, at vi skal derned og vandre.
Da vi ankommer får vi våddragter og sikkerhedssko i hånden. Instruktørerne forsikrer os om, at det er okay at være nervøse, men ingen ved for hvad, og så er det ellers bare afsted. Vi vandrer først igennem den junglelignende kulisse, disen ligger i luften, og lyset når os gennem de overhængende træer. Floraen er vild og overladt til at vokse frit. Canyonen handler mest af alt om at være en del af naturen, får vi at vide, og portugiserne gør meget ud af miljøskånende aktiviteter. Det stammer nok fra, at de i tidernes morgen havde et ønske om at skabe edens have på Azorerne ved at medbringe planter fra Himalaya, hvilket resulterede i den tropiske skov, som vi nu er havnet i.
Turen er meget action præget, men med en hverdag som skoleskibselev på Danmark er der ikke meget, der kan slå os ud. Med udspring, rappelling og svævebane kommer vi alle igennem den naturlige forhindringsbane. Det er tydeligt at mærke, at vores grænser er blevet rykker markant, de sidste mange uger.
Vi beholder badetøjet på og bliver kørt ud til de omtalte vulkanske varmekilder. Det var tiltrængt med en wellness oplevelse, og vi nød det alle. Trætte og tilfredse skulle vi skaffe (”sømandsk” for spise) på den sidste destination, hvor man kan høre det kogende vand i varmekilderne. En lokal familie har lavet sandwichs til os, og det er en perfekt afslutning på en god dag.
At sejle rundt på havet i et gammeldags sejlskib drevet frem af vind, knofedt og fællesskab er en unik oplevelse. Dagen i dag har bekræftet, at det er muligt at beskæftige sig med lige det, man vil, om man viser folk vej gennem bjergene eller over Atlanten. Dette i sig selv er livsbekræftende, siden vi alle ønsker at finde det, som giver mening for os hver i sær.
Igen mange tak for oplevelsen.
De bedste hilsner,
Tredje skifte

06.11.2021

I dag har været en helt anderledes dag for os DANMARK elever – vi har været på den fedeste bustur! Vi gik op i byen, hvor en bus holdte klar til at samle os op. Første stop på turen var canyonen, hvilket indebærer en hike igennem vandfald, svævebaner, hop fra klipper og rappelling ned fra klippesiderne. Det var alt sammen omringet af den smukkeste, vildeste og grønneste natur vi har set! Vi smed våddragterne og de vandtætte sko, fik noget tørt tøj på og maverne var ved at være sultne. Vores kære buschauffør kørte os videre til næste stop, hvor vore madpakker stod og ventede på os. Beliggenheden var ned til en stor sø og en nyåbnet naturpark. Da vi sad og spiste vores madpakker opdagede vi hurtigt at der var en form for festival lidt længere oppe i parken, som var åben for alle. Vi smuttede derop og nød godt at det gratis mad, drikkevarer og is. Der var live musik, som mest af alt lød som den portugisiske version af Tyrolermusik og stemningen var helt kanon. Vi havde dog ikke tid til at blive alt for længe dér, da næste stop på turen ventede os. Vi kørte en halv times tid og kom frem til et udendørs spabad med varme kilder. Det var den perfekte måde at slutte en fantastisk dag af på: i en varm kilde, under stjernehimlen og omringet af de bedste skibsvenner man kan forestille sig. På vej hjem i bussen var alle trætte og sov på hinandens skuldre, men alle var enige om at det havde været en god dag fyldt med unikke oplevelser vi aldrig glemmer.

Mange glade og trætte skibshilsner fra Noemi #34 og Alberte #26
Fra 2. skifte på togt 111 med skoleskibet Danmark

27.10.2021

Oi, ohøj, hola, hygge hejsa til fastlandet
Dagene suser afsted med fuld fart, og de forløber med en del højere tryk end vinden for tiden. En let brise sender os igennem de dybe dønninger, i det smukke blå vand. Kort sagt, må vi igen igen melde alt godt fra søens folk. Vi i 3. kvarter brugte dagen på undervisning, i alt fra navigation til Kaptajn Karls røverhistorier og overvejelser, som øverste chef på den gode gamle dame. Vi er godt på vej mod Azorerne, og sidder lige nu, i fuld gang med at nyde vores ugentlige fritime nede på vores banje til stemningsmusik fra guitaristen Christian (skud ud til 69). Nogen bruger timen på lidt god læsning, andre tager en kort lur på dørken (gulvet), og resten får tæsk i UNO. Udenfor har en lille byge lagt sig, og solen titter igen frem.
For 7 bakke var gårsdagen middag lidt speciel. Vi havde inviteret en gæst på besøg. Normalt spiser besætningen for sig selv i crewmess, og vi på banjerne, men i går var allesammen kvartermester John budt ned til os. Han var budt på sweet potato mash, og svinekæber nede på banjen. Vi havde selvfølgelig pyntet flot op med flag og ståhej og fik os en god sludder med kongen af rengøringsartikler og stagsejl på nattevagterne. Ja alle elsker John, og vi er faktisk også ret sikre på at John elsker os. (Det håber vi i hvert fald).
Som gårsdagens dagbog lovede jer, får i lige en opdatering på vores kære besætning. I Portimao, udskiftede vi nogen af besætningsmedlemmerne, og allerede i Dublin kom vores kære Nadja ombord, som overstyrmand. Hende nyder vi godt af indtil Azorerne hvor Poulsen, vores oprindelige overstyrmand vender hjem til os igen. Selvom vi sætter pris på at lære vores besætning godt at kende, er det nu meget givende at opleve forskellige måder at gøre tingene på.
Det var lidt om dagen, der er gået. En stille og rolig dag, hvor vi dag for dag nærmer os Azorerne, men for nummer #79 og #53 er aftenen langt fra slut. En god nattevagt venter, men inden da er der hængekøjer der skal sættes op, Uno der skal spilles, og grin der grines.
Skud ud til hjemlandet, som i dagens tilfælde er dejlige Amager, og den lille kære Fåborg. Ses til jul.
1-2-3 vi har det godt.

26.10.2021

Kære alle jer derhjemme – også kaldet landkrabber,

Her går det stadig godt – faktisk så godt, at kaptajn Karls ord for dagen var ”progress”. Intet mindre – når man er ombord på The Castle of Canvas. Vi nyder vinden i sejlene og solens refleksioner fra Atlanterhavet i ansigterne. Aldrig har vi set så smuk en blå farve, som vi ser hver dag her ombord på den ældre dame, Danmark. Vi nyder det og sætter pris på, at vi sejler uden motor og at vi bliver ført frem af vinden i sejlene. Solens varme gør det også muligt for os, at maintaine vore kære hjem.

Dagene har blandt andet stået på at lakere broen, fjernet rust, male blokke til riggen og alt hvad vores kære bosun kan finde på… Det er meget. Man skal helst ikke stå med tomme hænder i mere end fem minutter, før han kommer stormende med nyt arbejde, stort smil og vilde armbevægelser.

Men trods det hårde arbejde, så skal man ikke glemme hyggen og det at sætte pris på det vilde eventyr vi er på. Det fik vi rig mulighed for at gøre i går da Chief Engineer Simon meddelte, at generatoren på skibet havde nået 10.000 running hours – uden pause. Så det var ikke kun os der havde brug for lidt afslapning. Det havde den nemlig også. Derfor blev der slukket for alt, hvad der bliver drevet af elektricitet – med undtagelse for nødudstyret.
Det var den mest fantastiske mulighed for at høre havets kræfter imod det smukke skib vi sejler på. Meget fascinerende at høre den ægte og intense lyd af vinden der slog ind imod sejlene og knirkende træværk, under den helt klare stjernehimmel. Det blev også til en del stjerneskud blandt os alle. Vi kan slet ikke sætte ord på hvor taknemmelige vi er for, at få denne oplevelse med os tilbage til Danmark. Tusinde tak.

Men det var lidt om oplevelserne, os og skibets liv… Men hvad med dem der vækker os om morgenen, giver deres lærdom videre og dem som holder os i ørerne? De skal selvfølgelig også inddrages i vores dagbog. Læs med næste gang for at høre mere fra kaptajnen, Chief mate, styrmændene og mange andre.

Vi sender varme og sol jeres vej – til regnfulde Danmark.

Knus #09 Katrine og #25 Isolde

22.10.2021

Hei dagbok (dagbog),

I dag er dagbokskriveriet et dansk-norsk samarbeid. Etter en god stund her på skipet har vi lært oss å samarbeide på tvers av språklige og kulturelle skillelinjer. Dansk er faktisk ikke så svært å forstå, så sant dansken du snakker med ikke børster tennene.

Dagen i dag har vært den første riktige dag på havet etter vi forlot Portugal. Plutselig var vi omgitt av Atlanterhavet på alle kanter, og vi er endelig tilbake i skipets rytme.

De fleste trainees vi har snakket er enige om at det er deilig å være underveis igjen, under seil og med kurs mot Azorene. Samtidig har flere av oss hilst på en gammel ”venn”, som vi godt kjenner fra Nordsøen: Søsyken. Men men, sådan er det: Fiskene i Atlanterhavet skal også mates!

Vi i first quartert har hatt undervisning hele dagen. Det har vært en rett slitsom dag, med flere tilfeller av søvn i sittende stilling.

Hva synes du om dagen i dag Casper? Noen høydepunkter? Har du sovnet underveis?

Jow tak, på trods af vi havde den lange sene nattevagt i nat fra 22-02, så synes jeg vi har gjort en hæderlig indsats for ikke at døse hen. Ellers har det været en dejlig dag, med masssere af forskelige højdepunkter bl.a. er der blevet sat en del segl, vi har haft undervisningen om STDs (rigt illustreret) og narkotiske stoffer og informationen fra vores maskinmester lød idag at vi ”kun” har brugt 7000 liter vand, når vi normalt bruger 8500 liter dagligt wuhu. (Nu trænger flere af os til at komme i bad) I aften har maskinmestrene afholdt åbent maskinkor på dækket, som vi lige er kommet ned fra. Det er altid en succes og en god måde at slutte dagen af på. Til jer derhjemme der ikke ved det, så kan vi konstatere at sange fra højskolesangbogen holder 100%

Jeg synes den danske højskolesangboken er en liten skatt! ”Hill deg, frelser og forsoner” og ”Sensommervise” er noen ekte hits. Etter hyggelig dansk fellessang, er det helt nydelig å kjenne nattestillheten senke seg over skipet, uten larm fra motor – kun lyden av vinden i riggen og søen rundt oss.

Casper #3 og Eilif #7 sier takk for seg og god nat!

15.10.2021

Seamansunday (sømandssøndag, dog på en torsdag)

Langt væk lå den portugisiske kyst med de høje bjerge, som gemte solen væk. På den anden side kunne man næsten ikke se horisonten, men nogle få skibe der fulgte eller gik den modsatte retning af vores kurs. For de fleste trainees stod dagen ikke fast, da man eksempelvis fra morgenstunden kunne høre om navigation med et astrologisk twist. Med hjælp af solens position på himlen kunne Nadia (vores første styrmand) finde vores position, men hun forklarede dog at det kræver en del arbejde at mestre denne kunst. Selve fascinationen af håndværket var stor, men tiden til at få lært både på dags og nattehimlen var for knap. Det ledte os til vores sædvandlige ti pause, som blev afbrudt af en evakuerings øvelse. Vi fik en genopfriskning af hvad det ville betyde at skulle forlade skibet i nødsituation, og fik afklaret vores roller under en presset situation som denne. Siden vi havde Seaman Sunday betød det at vores skema var ret løst i forhold til mange andre dage.

Det betød at dem der trængte til en lille frisk fade eller en helt ny frisure, kunne for det afprøvet af Trainees ved Bishoffs (Bådsmanden) hjælp. Solen lagde sig tungt ned over den interimistiske frisørsalon. Man kan vel sige det blev grint og grædt, et eksperiment eller to blev i hvert fald gennemført. Dog var det ikke alle der var ramt af heden, som derfor fik et bedre resultat end før. Det var en fornøjelse både at få håret frisket lidt op, for det skabte både en ny oplevelse for de klippende trainees og dem der blev klippet. Som en lille spice på dagen, måtte vi selv vælge hvem vi spiste med. Nye samtaler kom på bordet, og man kunne se at bordskikken var vildt forskellig. Det var lidt sjovt at der bare fra bord til bord er skabt små minikulturer.

Da vi kom op i varmen igen, skulle alle mand på dæk for at deltage i en øvelse med at sætte og tage sejl ned, så hurtigt som muligt. Det startede letter kaotisk ud, men efterhånden vidste man hvor, og hvad man kunne gøre. Dermed var det både en lærerig og sjov øvelse, som fik sveden frem panden. Derfor riggede vi op til et såkaldt ”powershower: vi tændte for vandslagerne, der gjorde dækket til et vandland. Her gik badelandet løs. Både Nina (læge), John (kvatermester) og Nadia blev slæbt ind i vandstrålerne mod deres vilje, imens alle andre hujede og fik en god griner. Efter de ”vilde” strabadser tog folk op foran i skibet for at tage en lille slapper og en solbader.

Efter en vild dag, blev vi endnu engang forkælet med lækker mad, som stod på ovnbagt torsk og rød grød med fløde. Med en fuld mave var vi klar til at tage den første nattevagt, hvor vi riggede klar til at alle kunne se dokumentar, om livet på havet i starten af 1900-tallet. Det var en kæmpe Fuldrigger der sejlede med last til Chile, det var tydeligt at livet på havet har ændret sig. Den begyndte lige før vi så endnu en af de smukke solnedgange gå ned i havet, mens delfiner kom op på siden. Dagen endte dog med lidt sortering af skrald, men ikke noget der kunne ødelægge vores gode humør fra den flotte dejlige dag.

Mange hilsner Victor (36) og Hugo(32)...... Godnat <3

12.10.2021

Kære dagbog
Lige i øjeblikket føles det som om at vi ligger helt stille (altså, det gør vi næsten også – ca. 2 knob).
Når man kigger ud går alt i ét og vi har fået gravet vores shorts frem fra nederst i kistebænken.
Fra hver dag der går smider Bosun (ham der står for vedligeholdelse af skibet) flere og flere fiskeliner ud i et dybt håb om at fange noget, men det eneste der er bidt på krogen er en fugl... Men (!) moralen er høj og man vil altid kunne finde ham oppe på Poopdækket (det bagerste af skibet) tidligt om morgenen med glødende fiskefangerøjne og måske i færd med at lave et lille spjæt inden linen trækkes ind.

Vi holder humøret højt ombord også selvom vi næsten alle er blevet ramt af forkølelse, ondt i halsen, øjenirritation, propper i ørene og måske som topping, lidt feber. Det hjælper på det at vi har så mange fødselsdage i øjebliket (og dermed lagkage i 3-pausen!!). Simon, maskinmester, havde 30 års fødselsdag her den anden dag og da det jo er lidt af et jydeskib, så er der også nogle stærke jyske traditioner der følger med. Vi fik på en nattevagt opgaven at gå ned i maskinrummet for at bore hul i gulvet og boltre en peberkværn fast lige i midten af det hele, hvorefter Sebastian (kvartermester) fik fjernet gevindet med en fil og lidt sved på panden, så Simon ikke kunne fjerne den så let igen. Og han blev heller ikke snydt for peber senere på dagen. Først gaffatape, så spules med brandslangen og til sidst to kilo peber.

Det sjoveste var egentlig, at dem der kastede peber på Simon selv fik det i øjenene, så man kunne se både Bosun og Sebastian stå og græde og bande med en øjenskyl fast plantet i højre hånd bagefter. Først lidt bandeord, så lidt gråd og så et aggresivt sving bagover med øjenskyl løbene ned i hele ansigtet. Det blev der ikke sparret på i hvert fald.

Vi har lige fået af vide, at vi ikke skal til Las Palmas som planlagt alligevel. Det er vi egentlig allesammen ret glade for og nu går vi alle lidt rundt i spænding og venter på at få af vide hvad vi så skal se.

Send noget håb til Bosun om at han fanger en fisk! Hvis han gør det, så lover jeg at skrive hvordan han reagerer. For hvis en mand kan være så glad ved håbet om at have fanget noget, hvor glad er han så ikke lige ved rent faktisk at fange andet end en fugl? ... Just imagne!

Atlanerhavshilsner fra Freja nr.16

 

09.10.2021

Heeeeeej alle jer derhjemme!

Vi blev purret kl. 6:30, efter vores nattevagt 02-04, så folk skulle lige bruge lidt tid på helt at vågne. I stedet for at surre hængekøjerne, som vi plejer, skulle de i dag hænges til luftning på dækket – det var tiltrængt! 😉 Vi fik sat hele banjens 40 hængekøjer op, og i samme sekund begyndte det at regne... Well well, ned med dem igen. Det blev ikke i dag vores køjer skulle luftes. I løbet af dagen har vi haft mulighed for at brevstemme til kommunalvalg og regionalvalg derhjemme, og en af vores kvartermestre tager stemmerne med hjem til Danmark, når han afmønstrer i Las Palmas.

I dag har på flere måder været en speciel dag ombord på Danmark. Vi har i dag haft ”Seaman Sunday” for første gang, hvilket er en dag ude for vores sædvanlige skema. Det lyder måske som en afslappende dag i solen, men dagen har dog stadig været propfyldt med aktiviteter. Selvom det har været en anderledes dag, skal kursen stadig holdes, motoren hjælpe til når vinden ikke er med os, sejlene sættes og bjerges - og måske vigtigst af alt, skal hele besætningen selvfølgelig have mad på bordet. Det er os fra 2. skifte som stod for det i dag. Dette har vi gjort imens de andre skifter har luftet hængekøjer og slikket sol fra den franske kyst... Dagen har også budt på den månedlige brandøvelse, mand-over-bord-øvelse og ISPS øvelse. Det er virkelig fedt at se hvordan alle indtager deres roller og positioner, når det virkelig gælder. Øvelserne gør at vi føler os endnu mere trygge på skibet under de potentielle situationer, der kan opstå. Ved mand-over-bord-øvelsen blev en fender kastet over bord og agerede ”manden”. Motoren blev sat i tomgang, to besætningsmedlemmer kom ombord i motorbåden og bragte vores ”mand” sikkert hjem igen.

Ved den efterfølgende mønstring hvor alle stod samlet på dækket, råbte vores gode lookout, Ida #22, at der var en hval kun en meter fra styrbords skibsside. Rygtet lød at det var en finhval, som er den anden største hval der findes. Da vi jo ikke har mulighed for at faktatjekke på Wikipedia, går vi ud fra at det er rigtigt. Det var vildt at se!

Vi har det ihvertfald mega godt herude på Atlanterhavet og nyder dagene i fulde drag!

God vind og følgende sø.

Alberte #26 og Noemi #34

07.10.2021

Ahoy!

Dolphins, starry nights and deck wash – we are back at sea.

The day started in the middle of the night for first quarter. The night shift was from 02-04 and consisted of coiling and hanging lines, stowing sails and for some lucky few, dolphin watching! We were tailed by 10-15 dolphins for hours who did seem to enjoy the ship being back at sea, just as much as we do. Apart from dolphins lit up by luminescent algae, the starry nights are still breathtaking. Unfortunately, we have stowed the last sails and are now only running on the engine, as much as we like our beloved engineers, we still prefer our little castle of canvas. It was a “hyggelig” nightwatch, as our quartermaster John would say.

After the night shift, we were woken up just an hour and a half later since we had the daymen watch. First things first: we always start the morning with a muster with captain Karl and a song from Højskolesangbogen and today even a birthday song for #38, Johannes. Daymen watch means catering department, rotation on various posts and sailwatch – slightly less thrilling with no sails. However, on a ship like this we never run out of work to do. So we took the chance to organize the oil skin locker and the cable locker – “sailors we are, cleaning we do”. Apart from that the last few people finished the line test and were – of course – successful. It consists of showing a quartermaster five lines, all with different purposes, that he wishes to see. This is harder than it sounds as there are over 200 lines to keep track of but of course there is a (mostly) logical system for it all!

Whilst most of us in the first quarter got to enjoy the sun, classes were held below decks for other quarters. This meant a thrilling movie about Rudolph Diesel and the four stroke diesel engine for some, marine technology for others and some were lucky enough to have the practical seamanship class on deck.

That was our day. Now we are getting ready for a new day by relaxing in our berthdeck and listening to the beautiful sound of trainees scrubbing the deck and singing along to keep the rhythm. Below deck some are reading, one is playing guitar, others are playing cards while the last few are getting their hammocks up.

Gute Nacht, good night and sov godt!

Klara #37 & Helena #21

06.10.2021

Kære dagbog
Dagen i dag startede ud med den smukkeste farverige solopgang. Fjerde quarter har haft maintanance hele dagen – nogle malede, andre savede og andet. Der er vildt god stemning i dag, hvilket må være takket være vores kokke Anders og Morten (tillykke med fødselsdagen!!!), der har lavet den dejligste banankage, laks, hjemmelavet leverdreng og syltede pærer med råcreme <3 Dagens brede smil på både trainees og crew må også skyldes den endeligt slukkede motor og slottet af sejl, der har rejst sig her på første sejldag mod solrige (og forhåbentlig vulkanudbrudsfri) Las Palmas.

Kaptajn Karl fik os såmænd til at være stille i 10 sekunder til mønstring, så vi kunne høre stilheden og vinden i sejlene. I dag har vi sejlet længere for sejl end på hele turen fra Frederikshavn til Dublin – Det kan vi li’! Mellem 3-pausen og aftensmad begyndte crewets fingre at krible – nu skulle vi lave togtets første kovending – vi (#74 og #80) blev sendt op på forcastle (fronten af skibet) for at rykke kranen og hive (undskyld *hale: ”hiv er noget man får, når man trækker” – John) i styrbordsskøder og slægge bagbordskøder for fore corse og headsails. Oppe fra forecastle havde vi den bedste udsigt over hvordan alle samarbejdede om at lave en kanon brasning (drejning af masten), hvis vi selv skal sige det.

Nu har vi så en kurs mod New York i stedet for den engelske kanal (der hvor vi kom fra) og forhåbentligt er vinden snart til at vi kan vende kursen lidt mere sydpå. I dag var også dagen, hvor nogle (#74 inkluderet jubii) så en hval! Først var vi kun et par stykker der så den, så de andre havde lidt svært ved at tro på hvad vi sagde, men senere råbte de oppe fra masten, at de så to hvalpust til styrbord – hvilket syn det må have været/var. Første skifte har lært at skille en motor ad og samle den igen og nu sidder de og spiller kort ved siden af os der skriver dagbog. Andet skifte er oppe at skrubbe dæk og tredje skifte er snart færdige med daymanday og så skal vi alle i seng, så vi er klar til nattevagten. Vores skifte har 22-02, hvilket vi synes er den hårde, men til gengæld er der natmad! Dagen sluttede af med en tåget horisont, som var vi i en pirates of the caribien film – held og lykke til udkiggeren med at finde diverse fiskebøjer og lys i tågen.

Skud ud til tredje skifte, som i dag tog det tunge læs og vaskede op, lavede den lækre mad, serverede for crew, hjalp maskinmestrene og passede vagterne <3 Også et skud ud til delfinerne, der altid svømmer ved vores side, også selvom der er hvaler vi hellere vil kigge på, eller om natten når vi i stedet kigger på morildstriber, der følger dem gennem vandet <3 Skud ud til Sebastian, som hver morgen synger og laver syge rim og remser (her er et par eksempler: ”rejse rejse rejse, skide, skaffe, splejse”, ”There’s not a sky in the sky”, ”hands off your cocks and grab your socks”, ”if you snooze, you loose”, ”Alberte, Alberte, Alberte, Alberte, Alberte”) Og skud ud til non-slip-måtten, der sørger for at vores mad bliver på bordet – Altid klam af madrester, altid super nødvendig. Skud ud til dem der laver affaldssortering, vasker vores arbejdstøj, får toiletrengøringstjansen, polerer messing og sweeper (”if it sucks it’s good” – Just) Og til sidst et kæmpe skud ud til crewet, som hver dag lærer os nye seje ting.

Kys, kram og godnat fra Sara #74 og Alberte #80

05.10.2021

Kære dagbog
I dag var dagen, hvor vi igen sejlede videre, efter at have tilbragt et par forrygende dag i Dublin. Efter vi var ankommet sent torsdag, var den længeventede dag endelig kommet for agterbanjen (de elever med lige numre)… LANDLOV! 😀 You Know the drill – det var jo fredag, så udover at se byen 😉 kan vi nok godt sige på alles vegne, at vi lige skulle smage en lille Guinness øl (som jo er en kendt kultural øl fra Dublin). Dog blev promillen på max 0,5, da vi altid skal være klar til at kunne arbejde på skibet 🙂

Udover de dejlige smagsoplevelser, blev byen også nydt i det flotte solskin, hvor de Irske lads interesserede spurgte ind til vores flotte uniformer, og oplevelser på skibet. En del fik også deres kroppe udsmykket med flotte sømands tatoveringer – så de forældre, der følger med derhjemme, måske jeres barn har noget flot at vise frem når de kommer hjem 🙂

Lørdag var det forbanjens (de elever med ulige numre) tur, til LANDLOV. Midlertidigt blev der arbejdet ihærdigt på at få sat sejl på top gallant og royal, på alle tre master (de 2 øverste firkantede sejl, på hver mast). Det var et lille hurtigt job på tre timer, stykket. Men udsigten over Dublin deroppe fra var fantastisk. Derudover var det dagen hvor mange fik taget deres linetest (testen hvor vi skal kunne navnene på de over 200 reb på skibet). Vi mangler dog stadigt, så kryds lige fingre for os derhjemme 🙂

Efter 4 dage i Dublin, var længslen efter havet begyndt at melde sig igen, så folk var ivrige efter at komme afsted. Dog startede dagen ud med en nedslående nyhed… En af vores medstuderende har desværre gennem de sidste par uger, døjet med problemer med lungerne, så hun kunne desværre ikke komme med videre, hvilket er et stort tab for os alle. Dog har vi et håb om, at hun kan påmønstre skibet på et senere tidspunkt. Vi krydser 🙂

Omkring 11.30 sejlede DANMARK atter afsted. Det var en bidende kold morgen, men hen ad eftermiddagen brød solen frem, og vinden lagde sig perfekt, så vi resten af dagen kunne sejle kun for sejl. Ellers har dagen i dag igen stået på almindelig undervisning, hvor vi bl.a. har haft machine enginering, hvor vi samlede og startede motorer, for at se hvordan de fungerede indeni. Efterfølgende havde vi førstehjælp, hvor vi afprøvede vores førstehjælpsskills, og til sidst sluttede vi af med navigationsteori. Nu ser vi frem til små 2 uger på havet, med en sydlig kurs mod det forhåbentligt varme Las Palmas. Nå, nu hopper vi til køjs, bogstavelig talt, inden vi skal op på nattevagt fra 02-04. God vind og godnat.

Lærke #46 og Clara #50

02.10.2021

Hej dagbog,                                                                                                                                                                                                                                                                    I dag er anden dag i Dublin og vi er alle helt smadret. Det er første gang man har kontakt med ens venner og familie derhjemme siden vi tog afsted og det føles så mærkeligt at de fortsat passer hverdagen mens man selv føler at man har oplevet hvad der svarer til et halvt år væk. Men vi har altså kun været på havet i to uger....

Inden vi kom her var vores quarter på nattevagt. Det var den fra 18-22, hvor man for det meste er på dæk og skrubber. Og det var jo så også det vi var forberedt på. Sebastian (quarter master) sang sange mens vi skrubbede, så vi kunne holde tankten. Så kom en byge forbi. En af dem man ikke havde forudset. Det begyndte at blæse op og vi gik fra at sejle cirka tre til ti knob på meget kort tid. Så måtte vi hurtigt op i riggen for at få et par staysails og fore course squaresail ind. Det regnede, lynede og blæste og da man kom ned var kroppen fuld af adrenelin og varme. Jeg (nr.16) havde egentlig været lidt nervøs hver gang jeg skulle i riggen, men det her var første gang hvor det gjaldt og det ændrede hvordan det føles fuldstændig. Kom ned og havde helt lyst til at gøre det igen.
Ligeså hurtigt som bygen kom, stilnede det også af igen og så kom nattehimlen frem. Vi har alle tre set de smukkeste nattehimler før, men vi kunne godt blive enige om, at den her alligevel var på et lidt andet level. Mælkevejen var helt tydelig og der var de smukkeste stjerneskud. Og så tilbage til at sejle cirka tre knob igen. Der så vi en delfinflok på måske 10 delfiner. Det er ellers ret svært at spotte om natten, men vi var så (skide) heldige, at der var morild. Algerne lyste delfinerne op mens de svømmende der, til noget der lignede selvlysende elektriske ål. Man kunne godt vove at sige, at de var nemmere at se her end i dagslys, for nu kunne vi også følge dem under vand også.
En lang nattevagt med tøjvask og skubben dæk blev til et meget dejligt minde. Tak for nattevagt, Ole og Sebastian!

Hilsen nr.18, 6 og 16J

 

30.09.2021

En hilsen fra skoleskibet DANMARK i Irland

I dag stod vi op til synet af Dublin, friske efter en god lang søvn, der, for de flestes vedkommende, heldigvis ikke var afbrudt af en nattevagt. Det var vores første rigtige glimt af Irlands hovedstad – det var for mørkt i går aftes til at se andet end lys fra de mange bygninger. Forventningerne og den positive energi hang i vejret, og humøret var højt, da vi som vanligt alle mødtes til morgenmønstring kl. 08.00. Her sang vi, som det er tradition, en sang fra sangbogen og fik lidt information om dagens program. Herefter stod den for halvdelens vedkommende på klargøring af skibet, den anden halvdel af eleverne skulle først have morgenmad, inden de en time senere sluttede sig til. Der var flere forskellige opgaver, der skulle klares. Ruststriberne skulle fjernes, sejlene skulle pakkes så de lå flot og skibet skulle også indvendigt gøres rent. Og så skulle der pudses messing, hvilket var specielt krævende. Det tog hele formiddagen og vi var først færdige lige inden aftensmad. Den bestod af lækker lasagne og en dejlig salat. Og så var vi ellers klar til at komme i havn!

Lodsen kom kl. 19.00 – der havde været et par andre lodsbåde forbi tidligere, men det var vist primært for at se skibet og tage billeder – de havde i hvert fald kameraerne fremme. Da lodsen var ombord sejlede vi lige så stille imod Dublin havn. Vi var alle iklædt det samme – vores blå arbejdsuniform og så vores hvide jubelhue, altså samme uniform som da vi sejlede fra Frederikshavn. Undervejs stødte en slæbebåd til, som skulle hjælpe os med at manøvrere på plads inde i den smalle havn. Omkring 20.30 paserede vi en lille bro og snart herefter var vi fremme ved kajen, hvor vi skulle ligge – og så begyndte slæbebåden ellers på sin opgave med først at få skibet drejet 180 grader, og derefter få os skubbet ind til kajen – en opgave den klarede på imponerende vis.

Vi ligger nu langs kajen i Dublin havn, glade, forventningsfulde, men også godt trætte efter en lang dag, der i den grad har stået i rengøringens navn. Jeg vil derfor krybe til køjs nu, så jeg i morgen er klar til vores første dag i Dublin.

#38

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

29.09.2021

Kære dagbog

Efter godt 9 dages sejlads har vi netop sat anker ud fra Irlands kyst, med udsigt til Dublin by. Dagen er gået med forberedelser og klargøring til ankomsten. Alting skal stå skarpt, når skibet kommer i havn og DANMARK skal vise sig fra sin bedste side. Vi har skrubbet, pudset og poleret på alle tænkelige overflader, velvidende om at DANMARK er en krævende dame. Stemningen var høj, med land i sigte, solskin, roligt vand og duften af kanelsnegle der spredte sig gennem skibet.

I dag fik vi også tid til at samle os i vores mess, til en snak om dagligdagen på skibet. Vi er mange, der lever tæt sammen i en travl hverdag. Det håndterer folk forskelligt og derfor er det rart lige at høre, hvordan alle har det. Til aften er humøret højt, i nat er der nemlig kun få som skal på nattevagt, det betyder for de flestes vedkommende en uafbrudt nattesøvn for første gang i 9 dage. Vi glæder os til ankomsten og forhåbentlig den første landlov, med et lille afbræk fra den travle hverdag om bord.

Dagene på Danmark er altid fyldt med overraskelser, om det er delfiner, der springer i skibets kølvandstribe, eller som i dag, hvor en helikopter kom et smut tæt forbi, i et forsøg på at lave en øvelse. Mange flere overraskelser venter os og vi ser frem til flere af de uforudsigelige glæder der høre sig til.
41 og 49

28.09.2021

Hellocean

Efter en uge på havet er sejlene endelig sat, maskinen er slukket, og DANMARK er omringet af delfiner på styrbord og bagbord, både om dagen og natten. Efter at have sejlet mod vest i nogle dage, skiftede vi i nat kurs mod nord og dermed mod Dublin. Vi befinder os i The North Atlantic Celtic Sea, 150 mil fra Dublin, og hvis sejladsen fortsætter som nu, med vinden i sejlene, rammer vi Dublin Bay inden for 24 timer.

Efter flere dage med fuld solskin og stille vand er bølger, blæst og regn kommet. Bølgerne er høje, og mens vi stadig øver os i at holde balancen om bord, glider tallerkner og vandkander rundt på bordene trods skridsikre måtter – men vi holder humøret og appetitten højt. Men som vi tit minder hinanden om: ”If it sucks, it’s good”. Selvom bølgerne er blevet høje igen, er det tydeligt at kroppen, for de fleste elever, har vænnet sig til den konstante gyngen. Det er de færreste af os som stadig oplever søsyge, men vi tror og håber på, at de få snart får deres søben og bliver søstærke.

I nat fra 22-02 bestod nattevagten for første quarter/skifte af, at sætte staysails, øve tovender, samt en tur i riggen med en stjerneklar himmel over os. Selvom søvnen er minimal, formår vi stadig at hygge os på, de nogle gange ret lange, nattevagter, med skibets kvartermestre. Dog bliver vi altid glade når vi hører skibets klokker ringe hver halve time (som ofte kan forveksles med lyden af isbilen), for det betyder, at vi er 30 minutter tættere på gensyn med hængekøjerne.

Purningerne (altså når vi bliver vækket, til dem der ikke snakker sømandsk), forgår med morgensang fra vores ene kvartermester. Det sker ligesom en jukebox, hvor vi dagen inden kan bede om en sang, som bliver opført på fineste manér af kvartermesteren. Dette er det tætteste vi kommer på at høre musik, da vi ellers er væk fra mobiltelefoner og netværksforbindelse.

Stjernehimlen er noget af det, som fascinerer os mest om natten. Der er ikke mange af os, som nogensinde har set så tydelig en nattehimmel, og vi bliver tit overraskede over, at det kan være svært at finde de helt almindelige stjernebilleder pga. de mange stjerner. Mælkevejen lægger sig som en let tåge over stjernetæppet, hvilket også er en stor motivation til at komme ud af hængekøjen og op på dækket om natten.

På skibet kører der et 4-dagsskema, hvor hver dag har en farve. Vi i første skifte har i dag rød dag, hvilket består af undervisning i ”health and first aid”, ”captains instruction”, ”marine engineering” og sidst på dagen; rengøring. Så alt i alt har vi en mere stille og rolig dag i dag, under dækket og væk fra regnen, inden vi i morgen (på gul dag) skal være sailwatch.

Sømandshilser herfra DANMARK,
Lærke #5 og Maria #19

26.09.2021
 

Kære dagbog

I dag startede dagen kl.03.45. Vi var kun lige blevet smidt ud af vores hængekøjer, før vi blev sendt op til den øverste platform i hovedmasten. Det var for mange af os første gang, at vi skulle op i masten mens vi sejlede. Det var også første gang i mørke, men skumringen og den lette vind gav os en barmhjertig debut. Vejret forblev dog ikke stille og gavmildt resten af dagen.

Bølgerne blev større og større, og vores lille skib begyndte en noget så turbulent sejlads, i det vi netop var nået ud i Nordsøen. Dette resulterede i opstarten af en udbredt epidemi af dårligdomme og kvalmende ”søsyge”. Alle var mere eller mindre ramt og horisonten har aldrig været mere spændende at iagttage. På rækker stod udmattede elever og beskuede det vand, der kostede dem deres dårligdomme, afmagtet og ængstelige efter en ende. En ende der kunne få os tilbage til arbejdet, og dermed bruge energien på de fede ting om bord.

I det seneste døgn, har vi i den grad fået en udbredt respekt for livet som sømand, og ikke mindst havet, og dets kræfter, som slår os ud på skift. Heldigvis er det på skift, så selv om vi har haft det mildest talt forfærdeligt, har vi alligevel formået at holde humøret højt med sang, kærlige gerninger og omsorg for dem, der havde brug for det!

Med dette på hjertet vil jeg gå i seng, og blive vugget i søvn af bølgerne. Det kan man vidst ikke klage over, ikke en gang med søsyge!
#49

25.09.2021

Et vink fra den engelske kanal

I dag har solen stået højt på den skyfrie blå himmel på det arbejdsomme skoleskib DANMARK. Sammenlignet med tidligere dage har bølgerne fundet til ro og vi kan næsten ikke genkende at kunne stå på dækket uden at vælte. Søbene (gummistøvler) er blevet stillet til side!! Og solbrillerne er fundet frem.

Vi har i vores skifte (20 elever, som har vagter, sover og bor i rum sammen) valgt at starte dagen ud med at finde dagens citat og skrive det på vores tavle. Så har man en guideline at gå efter for dagen. I dag var dagens citat følgende:
“People will not remember how long it took, only how pretty it looks.”

Det var dagens citat fra kvartermester (besætning) John, som kom i forbindelse med vores nøjsomme arbejde med hjemmelavet notesbøger. Som er bundet sammen med snør, nål og lækkert papir, måske senere omtrukket med gammelt sejl. Den er lavet til vigtige notater til vores mange gode, lange, nyttige og sjove teoritimer, som vi blandt andet har brugt det meste af dagen på i dag (kl. 8-17). Vi har bl.a. haft maskinrumsteori med Simon og Johan (1. and 2. engineer on board), hvor vi er blevet vist rundt og lært om cylinder i maskinrummet. For at kunne høre hvad Johan fortalte os, har vi haft pilotlignende høreværn på, med mikrofon og antenne, så det har vi grint meget over. Vi har snakket med kaptajnen Karl om det praktiske om bord og er sluttet af med en smule navigation.

Dagens højdepunkt må dog være, det skrig som lookout (den der holder udkig) gav fra sig lige da vi havde sat os til aftensmadsbordet. Der var delfiner i flokke, legende rundt om skibet, som vi alle måtte op og opleve. I mens vi skriver en hilsen hjem til jer, sidder folk rundt om og spiller guitar, spiller brætspil, hænger hængekøjer op, skriver dagbøger og spiser nyhentede varer fra slobchest (slikbutik).

Vi håber humøret er højt og vi sender jer varme kram fra
Signe #73 og Julie #43

24.09.2021

Ohøj Landkrabber!

En lille hilsen fra de to sømænd Marcus #62 & Liv #42 på Nordsøen. I øjeblikket bevæger vi os med 5 knob, med Rotterdam om bagbord og den engelske kystlinje om styrbord.

De sidste par dage, på vores rejse i Nordsøen, har den stået på hård vind og grå himmel. Vi vågnede dog op til høj sol, skyfri himmel og de fleste af os med et par spritnye, meget tiltrængte, søben. De nye søben bliver nu flittigt brugt på at gå riggen tynd og balancere maden fra kabyssen til banjerne… Nu hvor alle har fået appetitten tilbage igen, selvom de søstærke nød godt af deres portionsfordobling.

Hovmester Jacob havde sørget for røget makrel, men de stadig unge søben, for de fleste på banjerne havde ikke fået fodfæste nok, til at modstå fristelsen af makrellen. Dynsten fra makrellen var så bedøvende at de fleste på banjerne ikke overlevede til ættermaden(ærøsk for ”eftermad”), som stod på blommegrød med fløde. Tak til Morten og Anders i kabyssen!

På søen bliver man aldrig mæt og valutakursen efter søde sager stiger proportionalt som dagene går. I dag er ordet på alles læber ”slopchest” som er skibets helt egen skattekiste, hvor man både kan få en negleklipper eller en pakke Marie kiks til at bestikke naboen med.

Dagens vise: ”If it sucks, it’s good!” – Just, 3. Styrmand
Just kunne ikke havde timet sine ord bedre, da vi fluks efter blev sat i gang med at rengøre skibets ”heads”(toiletter). It’s good.
Vi sender tanker til Kerteminde, Ærø og resten af fastlandet, og håber humøret er lige så højt til lands som til vands.

Over and out, de to baksformænd fra fjerde skifte.
Marcus #62 & Liv #4

23.09.2021

Hej alle derhjemme
En lille update fra nordsøen:
Vi startede togtet med to falske brandalarmer lige efter vi havde forladt Frederikshavn. Vi vidste ikke den første var falsk alarm, men vi havde heldigvis øvet brandmønstring, så vi vidste lige hvad vi skulle gøre. Stadig en lidt vild start på togtet. Første aften var vi et par stykker, der brugte vores friaften på at gå i riggen. Vi gik helt op i royal, hvilket er den øverste rå. Vandet var spejlblank og udsigten kunne ikke være bedre. De fleste synes heldigvis det er sjovt at gå I riggen, selvom det er op til 38 meter over havets overflade uden noget form for faldskring på vej op.

I går var mit skifte daymen. Det var en lidt lang dag, der startede kl. 05:20 og sluttede omkring kl. 20. Som daymen er halvdelen af skiftet i catering og den anden halvdel har sailwatch. Det er lidt hårdt at stå i opvasken med søsyge, men vi kom igennem.

I dag har vi oplevet store bølger på nordsøen. Bølgerne er omkring 4-5 meter og vinden ligger omkring de 15 m/s. Vi sejler stadig for motor med omkring 5 knob. Kursen er sat mod dover street for at ramme den engelske kanal og ramme Dublin senest næste torsdag. Vi havde et par dage, hvor de fleste var lagt ned med søsyge. Det er heldigvis ved at være forbigået og humøret er atter højt. De fleste nyder bølgerne. Dog knap så meget når vi bliver overfaldet af bølger over ralingen midt i en baksmønstring før vi havde fået vores regntøj på.

Mit skifte blev vækket kl. 04 til en dejlig nattevagt. Vi startede natten med en tur i riggen. Det er en meget god måde at vågne på. Derefter øvede vi tovender. Der er lidt over 200 tovender på Danmark og besætningen siger vi skal kunne dem alle, før vi rigtigt kan sejle for sejl. I går havde vi faktisk tre square sails oppe. I dag har vi kun et par staysails, der hjælper med at stabilisere skibet, som dog stadig ruller meget. Vi er pt. nødt til at holde fast i vores glas når vi spiser for ikke at have vand ud over det hele. Det er til trods for det skridsikre underlag og rammerne på bordet.

For mit skifte har dagen ellers stået på undervisning, både nede i banjen og på galley house roof. Det er lidt vildt at have “sea health” med Doc på dæk, mens bølgerne vælter ind over skibet. Vi har haft lidt undervisning i marine engineering med chief engineer Simon og 2nd engineer Johan. Når man har rød dag, er der indlagt en times pause efter frokosten, som blev brugt på en tiltrængt lur. Lure bliver taget flittigt på gulvet i banjen når muligheden melder sig. Så det bare frem med puden og halsedissen over øjnene.

Vi har snart været igennem de fire typer nattevagter, vi mangler bare 02-04 vagten i nat. Den skulle være lidt hård, eftersom vi bliver vækket igen kl. 06. Døgnet rundt har vi sejlvagts rotation, bestående af en lookout, der skal reportere alt man ser fra stævnen til the officer on watch, ved at råbe hele vejen ned til broen. Det er lidt svært når der er hård vind. Vi står også ved rattet og styrer kursen vi får givet af styrmanden. Så har vi engine room watch, hvilket er ret træls, når man er søsyg. Der er både varmt og indelukket.

Generelt har vi det godt om bord, vi får lækker mad. Solen titter frem i ny og næ. Vi synger fra højskolesangbogen hver morgen og lærer en masse om at sejle et sejlskib, hvilket er grunden til de fleste af os er med ombord. Vi er alle blevet gode venner med vores køjer, der vugger os i søvn om aftenen. Vi vender os så småt til rutinerne og den gyngende hverdag. Nu skal vi snart spise, så jeg vil pakke computeren væk. Håber I har det godt på land. Vi nyder i hvert fald tilværelsen til søs.

De bedste hilsner Anne-Cathrine #66