Godt 80 studerende var mandag 27. september samlet for at tænke ud af boksen og forsøge at komme med gode løsninger på konkrete udfordringer i sundhedssektoren.

Sygeplejersker og maskinmestre i innovativt samarbejde

Publiceret 28-09-2021

Professionshøjskolen UCN og MARTEC har succes med et utraditionelt samarbejde, hvor studerende fra hhv. sygeplejerske- og maskinmesteruddannelserne samarbejder om en innovationscamp, hvor de på tværs af faggrupperne skal udvikle idéer til produkter, som kan bruges i sundhedssektoren. Konkret bliver de studerende fra morgenstunden sammensat i grupper, og inden campen er omme 11 timer senere, er der kåret et vinderhold for dagens bedste idé. Udover æren går holdet hjem med en billet til DM i entrepreneurship i uge 47 og et forløb hos UCN’s iværksætterforløb Next Step.

Julian Nørbjerg var en del af det vindende hold, og han er ikke i tvivl om, at han som kommende maskinmester kan bruge undervisningen i innovation, selvom campen konkret handler om udfordringer i sundhedssektoren, som ligger langt uden for hans eget fagområde.

"I vores arbejde bliver vi også smidt ud i problemstillinger, hvor vi skal kunne få ideer, bevare overblikket og finde ud af, hvordan vi kommer med de bedste løsninger. Processen er den samme her," fortæller Julian Nørbjerg.

Vindergruppen har i løbet af campen udviklet en idé til en oppustelig krave, der kan bruges i forbindelse med dødsfald. Ved dødsfald påsættes der ofte en krave på afdødes kæbe, for at holde munden lukket. Ofte er denne krave for stor eller for lille, og det kan betyde, at afdøde kan komme til at se helt deform ud i ansigtet, hvilket ikke er værdigt for hverken den afdøde og dennes pårørende, som skal tage afsked. Vindergruppens idé går ud på at skabe en oppusteligt og genanvendelse krave, som samtidig vil være billigere, end den løsning man kender i dag. Næste skridt for gruppen er at videreudvikle deres idé.

Vindergruppen bestod af Julian Nørbjerg, Simon Poulsen, Julie Larsen, Julie Grønkjær Jensen og Josephine Harbo Olesen.

Innovation er vigtigt i arbejdslivet
Mia Frost er en af de sygeplejerskestuderende, som var en del af campen. Hun ser evnen til at være nytænkende som et stort plus i jobbet som sygeplejerske.

"Campen er en god læring i forhold til, hvordan man arbejder innovativt. Det behøver ikke at handle om at opfinde den dybe tallerken, så længe vi opdager, at det ikke er farligt at komme med sine idéer. Sygeplejen handler også om at være kreativ. Det kan være, at man finder en smart måde til at klippe et plaster til et bestemt formål, og så arbejder med, at man kan udvikle et plaster, som er lavet sådan fra fabrikken," giver hun som eksempel på behovet for innovation.

Uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Sanne Holm er begejstret for samarbejdet.

"Der er guld gemt i vores studerendes samarbejde, og campen viser både, at det faktisk ikke kræver ret meget til at finde guldet frem. Der en overkommelig opgave at skabe disse samarbejder på tværs af institutioner. Alt det kræver at viljen fra begge institutioners side. Derfor ser vi muligheder for samarbejde mellem mange tværfagligheder. Det er kun fantasien, der sætter grænser," siger Sanne Holm.

Innovationscampen blev afviklet på Professionshøjskolen UCN i Hjørring med 42 UCN-studerende og 41 studerende fra MARTEC.

For yderligere information
Sanne Holm, uddannelsesleder for sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, UCN, tlf.nr.: 7269 1225
Jan Jacobsen, uddannelseschef på maskinmesteruddannelsen på MARTEC. Tlf.nr.: 9620 8888

Kontakt Info

MARTEC
Maritime and Polytechnic
University College
Hånbækvej 54
9900 Frederikshavn
Danmark

CVR-nr. 70771128
EAN-nr. 5798000023161

Tlf.: 96 20 88 88
Email: martec@martec.dk

STUDIEADMINISTRATION

Mandag

07:45 – 14:00

Tirsdag

07:45 – 14:00

Onsdag

07:45 – 14:00

Torsdag

07:45 – 14:00

Fredag

07:45 – 13:00

SOCIALE MEDIER

© MARTEC - Maritime and Polytechnic University College