mitMARTEC

Forberedelseskursus for fiskere

Hvis du har ”Det blå bevis” eller har gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus, så skal du udelukkende gennemføre kursus i brandbekæmpelse i skibe (Basic Fire Fighting (A-VI/1-2)) og Tanker Familiarization Course samt Security Training for Seafarers with designated Security Duties STCW VI/6-4 for at få udstedt papirer som ubefaren skibsassistent.

 

Har du sejlet som fisker, matros eller motormand, eller har du sejltid/maritim uddannelse fra søværnet, har du mulighed for at få lavet en realkompetencevurdering med henblik på at blive optaget på den grundlæggende maritime uddannelse. En realkompetencevurdering handler om at lave en individuel vurdering af dine samlede kompetencer, både hvad du har fra forskellige skoler, men især også hvad du har af erhvervserfaring. På baggrund af dette bliver det så besluttet, om der kan gives merit for dele af uddannelsen.

Inden vi vurderer, om der kan foretages en realkompetencevurdering vil vi altid bede dig om at samle dine oplysninger via https://www.minkompetencemappe.dk/ for at vi kan danne os et overblik over din erfaring. Derfra bliver det besluttet, om der er basis for en realkompetencevurdering, og om du eventuelt skal op til nogle realkompetenceprøver, inden der kan træffes en afgørelse.

 

Du er velkommen til at kontakte studievejleder Anna Oldenburg Larsen på mail aol@martec.dk for yderligere information vedrørende realkompetencevurdering