mitMARTEC

Åbent hus på MARTEC

Til Åbent Hus kan du møde vores studerende og høre oplæg om uddannelserne før du beslutter dig. Få en snak med studievejledningen omkring optagelse, SU og andre praktiske forhold. Du er mere end velkommen til at tage familien med, så I sammen kan blive klogere på studielivet.

 

Kommende Åbent Hus arrangementer

Åbent hus på uddannelserne

Datoer for efterårets Åbent Hus arrangementer på MARTEC, ser på nuværende tidspunkt således ud:

 

7. november 2018 kl. 18-20: Åbent Hus - MARTEC Hånbækvej 54, Frederikshavn

Udover at se skolen og opleve alle vores faciliteter, kan du møde studerende, undervisere og vejledere på uddannelserne: 

  • Maskinmester
  • Skibsmaskinist
  • Adgangskursus.

 

 

7. november 2018 kl. 18-20: Åbent Hus - MARTEC Kragholmen 180, Frederikshavn

På vores afdeling ved vandet, kan du møde elever, vejledere og undervisere fra følgende uddannelser:

  • Den Grundlæggende Maritime Uddannelse på land
  • Den Grundlæggende Maritime Uddannelse på Skoleskibet Danmark (Skibsassistent)
  • HF-SØ
  • Kystskipper, Sætte- og Fiskeskipper
  • Skibsfører

 

 

Følg vores facebook-side for nyt om alle arrangementer.

 

 

Maskinmesteruddannelsen

Den brede tekniske uddannelse som kvalificerer dig til at varetage jobs både til søs og på land. Uanset om du interesserer dig for søfart, energi eller rådgivnings-branchen får du virkelig gode jobmuligheder og karrieremuligheder internationalt og i Danmark. Læs mere om uddannelsen her.

 

HF Søfart - udddannelse med skumsprøjt!

Går du i 9. eller 10. klasse og overvejer du enten gymnasiet eller en erhvervsuddannelse? Den bedste start på din maritime karriere er HF Søfart Frederikshavn, som er en 3-årig fuld HF med indbygget maritim erhvervsuddannelse og et togt om bord på Skoleskibet DANMARK. Læs mere på www.hfsøfart.dk.

 

Skibsassistent om bord på Skoleskibet DANMARK

Uddannelsen til ubefaren skibsassistent om bord på Skoleskibet DANMARK er den maritime basisuddannelse for søfolk. Kom og hør mere om uddannelsen og togtet, som er en oplevelse for livet. Læs mere om uddannelsen her.

 

Skibsmaskinist, befaren skibsassistenter, efter- og videreuddannelse

Du vil naturligvis også kunne få svar på dine spørgsmål omkring vores øvrige maritime uddannelser på dagen.

 

Skibsfører, Kyst- og Sætteskipper og Fiskeskipper
På MARTEC Skagen udbyder vi uddannelserne Skibsfører, Kyst- og Sætteskipper og Fiskeskipper. Til vores Åbent Hus arrangementer kan du møde repræsentanter fra uddannelserne i Skagen. Du kan også læse mere om skolen og uddannelserne her.