mitMARTEC

Skoleskibet DANMARK sikret ankerplads ved OL 2016

På foranledning af den danske olympiske attache i Brasilien, Jens Olesen, er der indgået en kontrakt mellem MARTEC og den prestigefyldte yachtklub, Iate Clube do Rio de Janeiro, som sikrer Skoleskibet DANMARK en fremtrædende ankerplads i smukke omgivelser under de Olympiske sommerlege i 2016.

 

 

.

 

Skoleskibet DANMARK planlægger at sejle til Brasilien med 40 danske og 40 brasilianske elever om bord, hvilket er et af flere initiativer der udspringer at den bilaterale maritime uddannelsesaftale indgået mellem Danmark og Brasilien i 2013. 

 

Skoleskibet Danmark kan blive symbolet på dansk deltagelse i OL og på det voksende samarbejde mellem Brasilien og Danmark.   Udover at udgøre et flot samlingspunkt for de danske aktiviteter, vil Skoleskibets togt med en dansk–brasiliansk besætning og kadetter, på bedste måde fremvise det maritime uddannelsessamarbejde og synliggøre det Blå Danmark i Brasilien inden for især offshore markedet og styrke relationerne imellem Brasilien og Danmark.

 

Allerede i år deltager fire brasilianske kadetter fra Brasilien på Skoleskibets togt, som går til Brasilien og retur, med besøg i Fortaleza april 2014. Sideløbende er den første danske maskinmester-studerende startet i praktik hos MAN Diesel & Turbo i netop Rio de Janeiro.   

 

Skibets protektor er HKH Prins Joachim. Den danske olympiske attache i Brasilien, Jens Olesen har støttet op om projektet og aktivt medvirket til at sikre kontrakten om ankerpladsen.