mitMARTEC

Ny uddannelse i Frederikshavn sætter spot på energi og miljøbesparelser

Ny grøn uddannelse starter op til september i Frederikshavn  for dem, som gerne vil arbejde med energi, miljø og teknologi i fremtidens energilandskab.

 


Download foto

Download foto

Download foto

 

Solen skinner på solcelleanlæggene, som efterhånden konkurrerer med trampolinerne om at præge de danske villa-kvarterer. Den grønne omstilling er i fuld gang – og branchen får i fremtiden brug for arbejdskraft med kompetencer indenfor energiteknologi og energibesparelse. Den udvikling får nu et positivt pust i ryggen i form af uddannelsen til Energiteknolog, som for første gang kan tages nord for fjorden i Frederikshavn.

 

Kompetencer, der efterspørges

Det er det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC, som er gået sammen med UCN Teknologi om at udbyde den 2-årige erhvervsakademiuddannelse i Frederikshavn. Uddannelsen retter sig både mod de kommende studenter fra de tekniske og gymnasiale ungdomsuddannelser og mod håndværkere på jagt efter en relevant videreuddannelse. Og uddannelsen er helt i tråd med de nye kompetencer, der er brug for at udvikle for at skabe fortsat vækst og nye arbejdspladser på energiområdet:

 

”Der er ingen tvivl om, at fremtiden vil byde på mange nye udfordringer indenfor grøn og besparende energiteknologi – og her kan energiteknologen bidrage med det overblik, som oftest er udgangspunktet for at optimere f.eks. en industrivirksomheds energiforbrug eller rådgivning af private forbrugere” – fortæller Poul Rask Nielsen, projektchef for Energibyen.

 

Borgmester Lars Møller udtaler - ”Frederikshavn Kommune satser på udviklingen af 4 vækstspor: Det maritime, fødevarer, turisme og energi.  Energisporet har med sit fokus på omstillingen til vedvarende energi og energioptimering et kæmpepotentiale for vækst både for håndværkere med lokale energitiltag men også for de af vores virksomheder, som satser på eksport af viden og produkter indenfor energi. Højere teknologi kræver mere uddannelse – energiteknolog uddannelsen er et godt eksempel på vor tids nye kompetencekrav indenfor uddannelse”

 

Stærkt studiemiljø
I Frederikshavn vil energiteknologerne blive uddannet side om side med de populære maskinmestre, og synergien vil være særdeles positiv pga. det høje faglige niveau, som i forvejen eksisterer på MARTEC fortæller uddannelseschef Brian Thomsen og fremhæver også­­­­ de unikke faciliteter, som de studerende vil få adgang til:

 

”MARTEC har installeret et førsteklasses Energi- og Miljølaboratorie, hvor de studerende kan afprøve teknikken i praksis og laboratoriet er skabt i samarbejde med de samme virksomheder, som bærer den grønne udvikling frem. Det er en ren legeplads for de studerende, som f.eks. er interesseret i vind- og solenergi, varmepumper og andre energiløsninger. Det finder man ikke mange andre steder i Nordjylland.”

 

Infomøder for kommende energiteknologer
Interesserede kan deltage i to info-møder om uddannelsen d. 29. maj på UCN i Hjørring og d. 30. maj på MARTEC i Frederikshavn. Klik her for info.

 

Kontaktpersoner
Uddannelseschef Brian Thomsen, MARTEC, tlf. 9620 8888 eller bth@martec.nu
Projektchef Poul Rask Nielsen, Enegibyen, tlf. 9845 9023, mobil 4032 4591, prni@frederikshavn.dk

 

.