mitMARTEC

Direktøren for Danmarks Rederiforening besøgte MARTEC

Adm. direktør for Danmarks Rederiforening, Anne Steffensen, besøgte i går Nordjylland og lagde bl.a. vejen forbi MARTEC. Anne Steffensen fik en grundig introduktion til MARTEC og udviklingen i de maritime uddannelser som udbydes i Nordjylland. MARTEC’s tilknytning til de mange maritime virksomheder i regionen vakte blandt andet Anne Steffensens interesse.

 

"Det er stærkt opløftende at se hvordan MARTEC bidrager til at sikre de rigtige kompetencer til Det Blå Danmark og derned giver unge mulighed for en fremtidig blå karrierevej. Der er ingen tvivl om, at MARTEC er en vigtig uddannelsesinstitution i Nordjylland, som også tænker i at opgradere og efteruddanne med en omfattende kursusvirksomhed."

 

"Vi er glade for, at direktøren for Danmarks rederiforening tog sig tid til at besøge MARTEC og prioriterede at se og høre om vores maritime uddannelser og omfattende offshore kursus portefølje" udtaler MARTEC's direktør Pia Ankerstjerne.

 

Vejen gik også forbi det ny-renoverede skolehjem på MARTEC nord ligesom det igangværende bygge -og renoverings projekt på MARTEC syd blev inspiceret. 

 

Fakta – Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening er branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, som er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Danmarks Rederiforening blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for danske rederier. Rederiforeningen varetager erhvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for medlemmerne med indmeldte skibe under dansk flag. Mere info på www.shipowners.dk