mitMARTEC

Åbent Skib på Skoleskibet DANMARK 27. juni kl. 10-16 - Flådestation Frederikshavn

Under Oceanos/Åben Flådebase d. 27. juni kl 10-16  kan besøgende komme om bord på Skoleskibet DANMARK.

 

Næste år er destinationen for skibet de Olympiske Lege i Rio de Janeiro, og interessen for det forestående togt er således også stor. Tidligere elever og undervisere står klar til at vise rundt på skibet og fortælle om livet og uddannelsen om bord.

 

Skibet ligger til kaj på Pier 1 på Flådestation Frederikshavn.

 

Skoleskibet DANMARK uddanner hvert år 80 unge mennesker til det blå Danmark. Alle får grunduddannelsen til Skibsassistent. Som noget helt særligt, indgår skoleskibet også i den maritime ungdomsuddannelse ”HF Søfart Frederikshavn”.

 

På HF Søfart får unge en fuld HF kombineret med erhvervsrettede maritime fag og færdigheder – herunder også et fuldt togt med skoleskibet. Efter afsluttet HF Søfart kan der opnås merit til både maskinmester og skibsføreruddannelserne.

 

Læs mere på www.skoleskibetdanmark.dk og www.hfsøfart.dk