mitMARTEC

Åbent hus på maskinmesteruddannelsen

Onsdag d. 4. marts kl. 18 kan alle interesserede få indsigt i uddannelsen til maskinmester på MARTEC. Vi holder åbent hus med oplæg om uddannelsen, rundvisning på skolen og mulighed for at få svar på spørgsmål omkring optagelse, jobmuligheder mv. Gæster kan også se en udstilling omkring den forestående renovering af skolen.

 

De maritime virksomheder i Nordjylland står for en stadigt større del af skattegrundlaget i regionen. Den specielle kombination af faglighed og teori, som kendetegner uddannelsen, er dog med til, at maskinmestre i dag finder arbejde overalt i industri og produktion, forsynings- og energivirksomheder samt inden for maritime virksomheder, søfart og offshore. Maskinmesterfaget har af samme grund en af Danmarks laveste ledighedsprocenter.

 

Ud over uddannelsesoplæg og rundvisning kan gæsterne til åbent hus også møde uddannede maskinmestre og få råd og vejledning af studievejledningen på MARTEC. Nuværende studerende vil være på pletten til at besvare spørgsmål omkring hverdagen på studiet og der vil være liv i laboratorier og værksteder på hele skolen.

 

Arrangementet finder sted på Hånbækvej 54, Frederikshavn og starter kl. 18.

 

Læs mere og se hele program for arrangementet her.