mitMARTEC

Åbent Hus: Onsdag d. 6. november kl. 18-20

MARTEC holder d. 6. november kl. 18-20 åbent hus om uddannelserne til maskinmester og energiteknolog i Frederikshavn. Her kan interesserede blive klogere på de to uddannelser, som nu er blevet koblet endnu bedre sammen i form af en merit-ordning. Læs mere om Åbent Hus her. 

 

Maskinmestre fra MARTEC i Frederikshavn har let ved at få arbejde efter endt studie. Uddannelsen er relevant og efterspørges af erhvervslivet både i og udenfor Danmark. Og nu kan man også tage den højaktuelle uddannelse som Energiteknolog på skolen i Frederikshavn. Kort sagt, har man mulighed for at ruste sig til fremtidens energi-arbejdsmarked uanset om man vil starte med en kortere eller en længere uddannelse.

 

Åbent hus afholdes på Hånbækvej 54 og her kan interesserede få et indblik i skolens miljø, møde lærere og elever samt se de mange laboratorier og værksteder. Der vil også blive holdt uddannelsesoplæg og være mulighed for at tale med studievejledningen. 

 

Om Energiteknolog i Frederikshavn

MARTEC udbyder Energiteknolog i samarbejde med UCN i februar 2014. Energiteknologer bliver på to år kvalificeret til at arbejde målrettet med energioptimering og energiteknik. Uddannelsen retter sig både mod unge med en gymnasiel baggrund, fx HTX, men også mod håndværkere og andre erhvervsuddannede, som ønsker opkvalificering.