MØD 500+ STUDERENDE FRA VORES TEKNISKE OG MARITIME UDDANNELSER OG PRÆSENTER JERES VIRKSOMHED, BRANCHE & PRODUKTER. MÅSKE MØDER I JERES NYE PRAKTIKANT ELLER MEDARBEJDER.

Kom med til MARTECs traditionsrige Erhvervsdag, hvor I som virksomhed får et direkte talerør til vores studerende.

Dagen starter med to oplægsrunder af hver ca. 50 minutter. Her får I mulighed for at fortælle en hel klasse af studerende om jeres virksomhed og branche. Formålet er her, at give de studerende et realistisk billede af ”det virkelige liv”.

I vores tilbygning på værkstedsskolen vil der i løbet af dagen afholdes messe, hvor I kan sætte en stand op, og præsentere jeres produkter og services for de studerende på MARTEC.

Mød desuden MARTECs egen praktikkoordinator, og hør om mulighederne for at få en af vores studerende i praktik i din virksomhed.

Vi ser frem til at byde jer indenfor på MARTEC.

Tilmeld jer her!

Dagens forløb

Program

07.45 - 10:00

Opstilling og morgenmad

- Det vil være muligt at sætte jeres stand op fra kl. 7:45, og der er morgenmad til rådighed i MARTECs Personalestue frem til kl. 10.

08.30 - 09:20

Oplægsrunde 1

- Kom på besøg i en klasse og fortæl om jeres virksomhed, jeres arbejdsopgaver, jeres produkter/services og eventuelt muligheder for samarbejde om projekter, praktik eller jobs.

09.30 - 10:20

Oplægsrunde 2

- Kom på besøg i en klasse og fortæl om jeres virksomhed, jeres arbejdsopgaver, jeres produkter/services og eventuelt muligheder for samarbejde om projekter, praktik eller jobs.

10.30 - 12:00

Messe 1. runde

- Her får I mulighed for, at sætte en stand op, hvor I kan præsentere jeres virksomhed. MARTEC-studerende deles op i hold, og er skemalagt til, at besøge messen denne dag.

12.00 - 12:30

Frokost

- MARTECs køkken er vært for en god frokost

12.30 - 14:00

Messe 2. runde

- Resten af MARTECs studerende slippes løs på messeområdet.

14.15 - 14:45

Evaluering

- Vi slutter af med en kort evaluering af dagen over en kop kaffe og et stykke kage

14:45

Tak for i dag

- Tak for besøget, vi ses i 2023!

Hvorfor deltager virksomhederne?

Nordelektro

René Hansen, MARTEC-dimittend og maskinmester hos Nordelektro, fortæller her hvorfor de deltager i Erhvervsdagen på MARTEC.

Alfa Laval

Toke Andersen er udsendt fra Alfa Laval, og kender MARTEC, da han selv er dimittend herfra. Hør hvorfor Alfa Laval deltager i Erhvervsdagen.

Spørgsmål & svar

Du kan komme med til Erhvervsdag på MARTEC - Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn

I skal deltage i Erhvervsdagen på MARTEC for at gøre vores studerende klogere på "virkeligheden". Men også for at gøre jeres virksomhed interessant for de kommende dimittender.

Nogle virksomheder deltager i Erhvervsdagen, fordi de kan se, at de inden for en nær fremtid mangler f.eks. maskinmestre til specifikke jobs. Andre deltager fordi de har brug for praktikanter i virksomheden. Det kan også handle om den langsigtede rekruttering. At de kommende maskinmestre, skibsfører, skibsassistenter osv. får øjnene op for jeres virksomhed/branche.

I kan komme ind og sætte jeres stand op fra kl. 7:45 på dagen. Har I brug for at komme ind dagen før, så kontakt René på REK@martec.dk, så finder vi en løsning.

Hvis I gerne vil holde oplæg for vores studerende, skal I forberede jer på, at lave oplæg for to forskellige klasser af cirka 50 minutters varighed inkl. spørgsmål. Det kan selvfølgelig, og er det oftest, være det samme oplæg i begge klasser.
Formen på oplægget bestemmer I selv. I klasserne vil der være projektor med lyd til rådighed.

Til messedelen af programmet får I en stand på ca. 2x2 m. Hvordan I udsmykker standen er helt op til jer selv, men vi ved, at hvis I har noget at dele ud af på standen, så er det altid et hit.

Det er helt gratis, at deltage i Erhvervsdagen på MARTEC. Vi er vært for morgenmad, frokost, kaffe og kage. Der vil desuden være adgang til forfriskninger i løbet dagen. 

Ja, vores praktikkoordinator Louise vil være tilstede hele dagen. Det vil være muligt at aftale en snak med Louise på dagen. Alternativt kan I skrive til Louise på forhånd på LOU@martec.dk.

Ja, de studerende ser frem til dagen, og tidligere deltagere på dagen roser de studerendes engagement. Herudover er de studerende skemalagt til dagen, så der er lagt messe og oplæg ind i deres skema mellem undervisningen.

Hvis I har konkrete jobs på hånden, som I gerne vil dele med MARTECs studerende, så send det endelig til René på REK@martec.dk, så kan vi sørge for, at de studerende ser dem på forhånd.

Har I projektmuligheder som I gerne vil dele med MARTECs undervisere og studerende, send dem gerne på samme mail.

Dette gør sig også gældende "til dagligt" - uafhængig af Erhvervsdagen.

Tøv endelig ikke med at kontakte René på REK@martec.dk