NYHED

COVID-19 situationen har gjort det ekstra udfordrende at afholde arrangementer, som f.eks. Åbent Hus, på MARTEC i 2020. Tirsdag d. 15. december afholdes årets sidste infomøde på MARTEC. Denne gang omhandler det Adgangskursus til de to bacheloruddannelser på MARTEC – maskinmester og Skibsfører.

Online infomøder på MARTEC

Publiceret 14-12-2020

Normalt når MARTEC afholder Åbent Hus, bliver der indkaldt studerende og undervisere, og skemaer bliver omlagt, således de besøgende kan mærke stemningen og livet på skolen. Men sådan har det ikke været i 2020. Ligesom alle andre institutioner har MARTEC været pålagt, at måtte sadle om, og virkelig tage teknologien til sig. Det har givet nogle udfordringer, men man har fået det bedste ud af det.

Tirsdag d. 15. december afholdes årets sidste online infomøde, hvor interesserede kommende studerende, kan høre mere om Adgangskursus til de to professionsbacheloruddannelser maskinmester og skibsfører.

Adgangskursus er for de studerende som kommer med et svendebrev eller erhvervserfaring i baggagen.

Netop denne gruppe er særdeles eftertragtede, da det opleves, at de har det praktiske håndelag i orden. Dette, sammen med det teoretiske på maskinmesteruddannelsen, giver en fantastisk kombination.

Er du klar til næste skridt i din tekniske karriere?

Læs mere om infomødet her