NYHED

Torsdag var flaget hejst til vejrs hos MARTEC – det maritime og polytekniske uddannelsescenter i Nordjylland. Årets første nye maskinmestre dimitterede. Repræsentanter fra erhvervslivet, Frederikshavns borgmester, undervisere, med flere, ønskede de i alt 56 dimittender og deres familier tillykke, og gav dem gode råd med på vejen.

56 nye maskinmestre dimitterer fra MARTEC

Publiceret 17-01-2020

Multisalen på MARTEC var torsdag mere end fyldt op, da de nyeste maskinmestre skulle sendes godt afsted og ud i ”den virkelige verden”. Som flere af talerne ikke var blege for at understrege for dimittenderne, så kommer de ud til en verden, som i stor omfang har brug for deres ekspertiser. Med eksamensbeviset i lommen melder dimittenderne sig dermed ind i én af Danmarks mest eftertragtede professioner, bestående af omkring 8000 maskinmestre. En profession der i mange år har haft næsten fuld beskæftigelse på grund af uddannelsens store bredde og anvendelighed i forskellige brancher.

”Vi ser altid frem mod dimissionerne her på MARTEC med stor glæde. Vi ved, at vores dimittender er eftertragtede i mange brancher, og vi ved at de er klædt på, til at møde de udfordringer, de møder på deres vej. Derfor er vi meget glade for at sende endnu en årgang ud i erhvervslivet,” siger Brian Thomsen, Vicedirektør på MARTEC, og fortsætter: ”Via MARTECs brede kontakt og samarbejde med virksomheder og rederier, forsøger vi altid på, at vores undervisning indeholder de nyeste tendenser, matcher de nyeste ønsker og krav fra aftagerne af vores dimittender. Nu ligger verden åben for dem alle. Uanset om dimittenderne vælger en karriere til vands eller på land, i Danmark eller internationalt, så ved vi at de klarer sig rigtig godt og gør en forskel for virksomhederne – og så med en løn der er særdeles konkurrencedygtig.”

Tonny Thorup, Erhvervsdirektør hos BusinessAalborg, var først på podiet, og adresserede bl.a. MARTECs nye afdeling i Aalborg:

”Vi er meget glade og stolte over, at MARTEC har valgt at udvide, og placere en afdeling i Aalborg. Det er tydeligt at mærke at der er brug for jer derude. Men husk på at I skal arbejde hårdt, også selvom I er eftertragtede.”

Johan Ungermann Poulsen er uddannet maskinmester og dimitterede I 2014 fra MARTEC. I dag er han Salgschef hos Mariendal Electrics, og havde følgende at sende de nye maskinmestre afsted med:

”Selvom jeg gik ind til uddannelsen med en overvejende teknisk interesse, er min karriere alligevel landet i en salg og ledelsesfunktion. Gennem uddannelsen fik jeg så mange nye værktøjer, jeg kunne sætte i spil. Budskabet er, husk at være ydmyge når I kommer ud, og gør jer umage, ligesom på studiet. I har lært at være omstillingsparate og dynamiske – I kan det, fordi I har lært at se det store billede.”

Præmier
Borgmester Birgit Hansen uddelte den traditionsrige kogebog, til en studerende som har gjort sig positivt bemærket gennem sin studietid. Modtageren blev Nicklas Søndergaard, med begrundelsen at Nicklas altid har vist sig som en særdeles positiv og glad studerende overfor studiekammerater såvel som undervisere. Nicklas er bosiddende i Frederikshavn.
Derudover overrakte Uddannelsesleder på MARTEC, Jan Jacobsen, en række priser til studerende, som har gjort sig positivt bemærket både fagligt og socialt. Rederiet A. P. Møllers præmie gik til Thomas Skjøtt Risgaard. Præmien gives for Thomas’ opførsel, flid, ordenssans og forhold til kammeraterne. Formand hos Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, uddelte præmier til Eddie Mosbech Plejdrup og Thomas Christian Beer Frydendahl. MARTEC Maskinmesterklub uddelte pengegave til Mads Jung Büchler Bertelsen. Endelig overrakte underviser Peter Trudslev en erkendtlighed fra Aalborg Maskinmester Klub til Marcus Nielsen.

Traditionelt set uddeler Martime Network Frederikshavn prisen for bedste projekt på Maskinteknisk Afdeling.
Projektet udarbejdes i forbindelse med det maskintekniske forløb, som alle med en studentereksamen skal gennemføre i uddannelsens begyndelse, og de studerende modtager 5.000 kr. I år blev det besluttet, at skubbe denne pris, og uddele denne i forbindelse med sommerens dimission, da vinderne er i praktik.

Her er de nye maskinmestre
Følgende modtog deres bevis fra MARTEC som maskinmester, for at have gennemført professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Bachelor of Technology Management and Marine Engineering):

Aleksander Arveschoug Bering Nielsen
Anders Bundgaard Mølgaard
Anders Færk Skaarup
Andreas Arriens Kilsholm
Astrid Guldborg Jensen
Benjamin Mejer Christensen
Chris Sigvardsen
Christian Larsen
Christian Mathies Boelt Christensen
Dennis Engelund Rasmussen
Eddie Mosbech Plejdrup
Frederik Bruun Laursen
Frederik Peter Ørum Nørhede
Frederik Skak Jakobsen
Henrik Møller Rynkeby Knudsen
Jacob Møller Christensen
Jakob Vestergård Hjorth
Jeppe Mark Østergaard
Kasper Bøgeskov Sørensen
Lasse Knygberg Juul Poulsen
Lasse Kristensen
Lasse Lykkegaard
Mads Jung Büchler Bertelsen
Marcus Nielsen
Martin Feldborg Notler
Martin Mølkjær
Martin Skejø-Andresen
Martin Østergaard Filholm
Mathias Dahl Christensen
Mathias Kjærsgaard Sørensen
Matias Jørgensen Pedersen
Michael Marinus Cederkvist
Mikkel Bjerregaard Jacobsen
Mikkel Holm Siksne
Morten Bjørn Ahlbeck
Morten Filholm
Nick Akrami Nielsen
Nicki Bager Christiansen
Nicklas Søndergaard
Nicolaj Oldenborg Nielsen
Niels Stig Østbjerg Sørensen
Nikolaj Overgaard Wulff
Rasmus Bruun Andersen
Rasmus Rønnov Gravesen
Rasmus Aastrup
Simon Højgaard Larsen
Simon Kiilerich Kristensen
Simon Møller Budolfsen
Simon Winther Olsen
Søren Toft Jensen
Thomas Christian Beer Frydendahl
Thomas Hardeberg Bach
Thomas Skjøtt Risgaard
Thomas Vang Kristensen
Tobias Hovaldt
Tobias Neistskov Thomsen

Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskerskipper, styrmand og skibsfører uddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.
MARTEC og Skagen Skipperskole blev den 1. juli 2017 sammenlagt med henblik på at styrke udbuddet af de maritime uddannelser i den nordjyske region og kan nu tilbyde alle de maritime uddannelsesretninger. Også den maritime studentereksamen (HF-Søfart), som tilbydes sammen med Frederikshavns Gymnasium, er styrket, og eleverne tilbydes nu indkvartering på MARTECs skolehjem i trygge og kontrollerede rammer.
Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner
Vicedirektør Brian Thomsen; tlf.: 9620 8888; e-mail: bth@martec.dk
Kommunikations- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk