NYHED

Med kun en uge tilbage af valgkampen, tog nordjyske politikere sig tid til drøfte den uddannelsespolitiske dagsorden med MARTEC. MARTEC at inviterede de nordjyske politikere inden for til et morgenkaffemøde, hvor dagens tema var den uddannelsespolitiske dagsorden.

Politikere tog sig tid til at besøge MARTEC

Publiceret 29-05-2019

Syv nordjyske folketingspolitikere fandt tid til et morgenkaffemøde, hvor deltagere fra MARTECs ledelse og studerende fra maskinmesteruddannelsen og skibsassistentuddannelsen, var klar til at diskutere den uddannelsespolitiske agenda efter valget. MARTEC fik lejlighed til at præsentere de udfordringer de ser i dag og der blev tid til en god drøftelse af hvordan de bedst muligt løses efter valget.

”Det var rigtig dejligt at have besøg af politikerne, og jeg er meget imponeret over at de havde tid til at komme forbi her til morgen midt i deres travle valgkamp. De lyttede og var meget interesserede i, hvad vi havde at sige, og det virkede til, at de tog godt imod vores budskaber. Vi havde en god drøftelse om, hvilke emner der er vigtige på den uddannelsespolitiske dagsorden efter valget, og der kom gode forslag til løsninger på bordet.” fortæller direktør på MARTEC, Pia Ankerstjerne.

Kandidater fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Det Radikale Venstre deltog på mødet denne morgen.

Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskerskipper, samt skibsføreruddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

MARTEC og Skagen Skipperskole blev den 1. juli 2017 sammenlagt med henblik på at styrke udbuddet af de maritime uddannelser i den nordjyske region og kan nu tilbyde alle de maritime uddannelsesretninger. Også den maritime studentereksamen (HF-Søfart), som tilbydes sammen med Frederikshavns Gymnasium, er styrket, og eleverne tilbydes nu indkvartering på MARTECs skolehjem i trygge og kontrollerede rammer. Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner
Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: pan@martec.dk
Kommunikations- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk